Du kan være dygtig til dit arbejde, få anerkendelse og udefra se ud til at have godt styr på det hele – og samtidig gå rundt med en vedvarende følelse af, at du burde gøre mere.
Måske har du svært ved at aflevere noget, før det er helt perfekt. Måske siger du ja til flere opgaver, end du egentlig har tid til. Eller måske kan du godt holde fri, men opdager, at hovedet fortsætter med at arbejde.
Præstationspres handler ikke kun om at skulle præstere til en eksamen eller foran andre. For nogle bliver præstation en mere grundlæggende måde at navigere i livet på.
Det kan give drivkraft, ambitioner og gode resultater. Men hvis følelsen af at være god nok hele tiden afhænger af det næste, du præsterer, kan det også blive udmattende.
Hvornår bliver ambition til præstationspres?
Der er ikke noget problem i at være ambitiøs, grundig eller ønske at gøre sit arbejde godt.
Forskellen ligger ofte i, hvor frit du kan vælge.
Kan du acceptere, at en opgave nogle gange er god nok? Kan du holde fri uden dårlig samvittighed? Kan du begå en fejl uden at opleve det som et tegn på, at du selv ikke er god nok?
Ved præstationspres kan kravene efterhånden opleves mindre som noget, du vælger, og mere som noget, du er nødt til at leve op til.
Tankerne kan for eksempel lyde:
Jeg burde kunne klare mere.
Det er ikke godt nok endnu.
De andre har meget bedre styr på det end mig.
Hvis jeg siger nej, virker jeg uengageret.
Jeg må lige gøre det her færdigt først.
Problemet er, at “først” hele tiden kan flytte sig.
Der kommer en ny opgave, en ny deadline eller et nyt mål. Følelsen af at være færdig eller have gjort nok bliver derfor kortvarig – hvis den overhovedet kommer.
Perfektionisme er ikke det samme som at have høje standarder
Perfektionisme bliver nogle gange beskrevet som et positivt personlighedstræk: Jeg er bare perfektionist.
Men der er forskel på at have høje standarder og på at være styret af frygten for ikke at leve op til dem.
Du kan sagtens være grundig og ambitiøs uden at være perfektionistisk.
Perfektionismen bliver især belastende, når fejl opleves som farlige, når resultatet hele tiden vurderes hårdere end nødvendigt, eller når din egen værdi bliver tæt forbundet med, hvor godt du præsterer.
Det kan føre til, at du bruger uforholdsmæssigt meget tid på opgaver, kontrollerer dit arbejde igen og igen eller har svært ved at afslutte noget.
Paradoksalt nok kan perfektionisme også føre til overspringshandlinger.
Hvis en opgave skal løses perfekt, kan det blive så ubehageligt at gå i gang, at du udsætter den. Prokrastination er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for dovenskab eller manglende motivation. Nogle gange hænger den sammen med det pres, du oplever omkring opgaven.
Når dit selvværd afhænger af det, du præsterer
For nogle handler præstationspresset om mere end selve arbejdet eller studiet.
Præstationen bliver tæt forbundet med følelsen af egen værdi.
Når det går godt, kan du føle dig kompetent og værdifuld. Men følelsen kan være skrøbelig, fordi næste opgave hurtigt bliver en ny prøve på, om du stadig er god nok.
Kritik, fejl eller manglende anerkendelse kan derfor ramme uforholdsmæssigt hårdt.
Du tænker måske ikke:
Det her gik ikke, som jeg håbede.
men snarere:
Jeg er ikke god nok.
Det kan være en vigtig forskel.
Hvis du kan genkende det, kan du også læse om selvværd og selvkritik.
Hvor kommer behovet for at præstere fra?
Der findes ikke én forklaring.
Nogle er vokset op med tydelige forventninger om at klare sig godt. Andre har tidligt oplevet, at dygtighed, ansvarlighed eller det at være nem at have med at gøre gav anerkendelse.
For nogle har præstation været en måde at skabe sikkerhed på:
Hvis jeg gør det godt nok, kan ingen kritisere mig.
Hvis jeg har styr på det hele, kan jeg slappe af.
Hvis andre er tilfredse med mig, er jeg okay.
Hos andre udvikler presset sig senere i livet gennem et konkurrencepræget studie- eller arbejdsmiljø eller perioder med meget ansvar.
Præstationspres kan også hænge sammen med ADHD og ADD. Hvis du gennem livet har oplevet at glemme ting, komme for sent, have svært ved at organisere dig eller fået kritik for ikke at leve op til dit potentiale, kan overpræstation blive en måde at kompensere på.
Det betyder ikke, at alle med ADHD overpræsterer. Men for nogle bliver det en strategi til at undgå fejl, kritik eller følelsen af ikke at slå til.
Overpræstation kan se velfungerende ud
Det særlige ved overpræstation er, at den ofte bliver belønnet.
Du afleverer til tiden. Du tager ansvar. Du hjælper andre. Du løser problemer. Du bliver måske den kollega, andre altid kan regne med.
Derfor kan det tage lang tid at opdage, at strategien også har en pris.
Tegn kan være, at du:
- har svært ved at sige nej
- tager mere ansvar end nødvendigt
- arbejder længere end andre
- har svært ved at holde pauser
- bruger meget tid på at kontrollere dit arbejde
- føler skyld, når du ikke er produktiv
- sammenligner dig meget med andre
- har svært ved at glæde dig over det, du allerede har opnået
- hurtigt flytter fokus til næste mål
- bliver meget påvirket af kritik eller fejl
Udefra kan det ligne overskud.
Indefra kan det føles som aldrig helt at kunne sænke skuldrene.
Hvorfor er det så svært bare at gøre mindre?
Når mennesker med præstationspres bliver belastede, får de ofte et tilsyneladende enkelt råd:
Du skal bare sænke ambitionsniveauet.
Men hvis præstation gennem mange år har været forbundet med tryghed, identitet eller selvværd, er det ikke nødvendigvis så enkelt.
At gøre mindre kan vække uro.
Hvis jeg ikke tager opgaven, hvem gør så?
Hvad tænker de andre?
Er jeg ved at blive doven?
Hvad hvis det, jeg afleverer, ikke er godt nok?
Derfor handler forandring ikke kun om kalenderstyring og færre opgaver. Det kan også handle om at forstå, hvad der sker i dig, når du ikke præsterer.
Når præstationspresset ender i stress
Overpræstation kan fungere i lang tid.
Problemet opstår, hvis kroppen og hverdagen ikke får tilstrækkelig mulighed for restitution.
Du kan begynde at opleve søvnproblemer, irritabilitet, koncentrationsbesvær, uro, glemsomhed eller en følelse af aldrig rigtigt at kunne koble fra.
Nogle forsøger i begyndelsen at løse problemet på den måde, de plejer: ved at tage sig mere sammen, planlægge bedre og arbejde hårdere.
Det kan forstærke belastningen.
Hvis du kan genkende det, kan du læse mere om stress og udbrændthed.
Målet er ikke at blive mindre ambitiøs
At arbejde med præstationspres handler ikke nødvendigvis om at sænke alle standarder eller blive mindre engageret.
Det handler snarere om at få større frihed.
At kunne vælge, hvornår noget fortjener din fulde indsats – og hvornår godt nok faktisk er godt nok.
At kunne lave en fejl uden at gøre fejlen til en dom over dig selv.
At kunne holde fri uden først at skulle gøre dig fortjent til det.
Og at kunne opleve din egen værdi som noget, der ikke hele tiden skal dokumenteres gennem det næste, du præsterer.
Psykologhjælp ved præstationspres og overpræstation
Hos Psykologerne på Frederiksberg hjælper vi unge og voksne, der oplever præstationspres, perfektionisme og overpræstation.
Et psykologforløb kan blandt andet have fokus på at forstå, hvad der driver dit præstationspres, blive opmærksom på selvkritiske mønstre, arbejde med frygten for fejl og øve dig i at sætte grænser uden at blive overvældet af dårlig samvittighed.
Du kan læse mere om psykologhjælp ved præstationspres og overpræstation.
Klinikken ligger på Frederiksberg i København, og flere af vores psykologer har ledige tider.
Er du i tvivl om, hvilken psykolog der passer bedst til det, du står med?
Vi hjælper dig gerne med at finde en psykolog med relevant erfaring.
