Hvad er depression?
Depression er mere end at være ked af det eller have en dårlig periode.
Når man har en depression, er humøret, energien og evnen til at opleve interesse eller glæde påvirket gennem længere tid. Det kan gøre selv almindelige aktiviteter og beslutninger vanskelige.
Noget af det særligt belastende ved depression er, at den også kan påvirke den måde, du ser dig selv, dit liv og fremtiden på.
Problemer kan føles mere uoverkommelige. Fejl kan fylde mere end det, der lykkes. Og det kan være svært at forestille sig, at man kommer til at få det anderledes.
Det betyder ikke, at situationen faktisk er håbløs. Men når man er deprimeret, kan den opleves sådan.
Depression findes i forskellige grader, og symptomerne kan variere betydeligt fra person til person.
Symptomer på depression
Depression kan påvirke både følelser, tanker, kroppen og den måde, du fungerer på i hverdagen.
Du kan blandt andet opleve:
- tristhed eller nedtrykthed
- mindre interesse eller glæde
- manglende energi og øget træthed
- koncentrationsbesvær
- problemer med at træffe beslutninger
- lavt selvværd
- selvkritik
- skyldfølelse
- søvnproblemer eller øget søvnbehov
- ændret appetit
- uro eller en følelse af at være hæmmet og langsommere
- mindre lyst til at være sammen med andre
- håbløshed eller pessimisme
- tanker om døden eller om ikke at ønske at være her
Har du haft mange af disse symptomer over flere uger, kan det være en god idé at søge professionel hjælp. Du behøver ikke kunne genkende alle symptomer for at have en depression.
Du kan tage en screening her. Kun en psykiater eller psykolog kan stille diagnosen.
Depression er ikke altid synlig
Man behøver ikke ligge i sengen eller være ude af stand til at arbejde for at have depressive symptomer.
Nogle fortsætter med at passe arbejde, uddannelse, børn og sociale forpligtelser, selvom de har det meget dårligt.
Udefra kan det derfor se ud, som om alt fungerer.
Indvendigt kan det opleves helt anderledes.
Måske kræver ting, der tidligere var enkle, langt mere energi. Du kommer igennem arbejdsdagen, men har ikke overskud til noget bagefter. Eller du gør det, der forventes af dig, uden længere at mærke særlig meget glæde ved det.
Det kan gøre det sværere både for dig selv og for andre at opdage, hvor belastet du faktisk er.
Hvorfor får man en depression?
Der er sjældent én enkelt forklaring.
Depression kan udvikle sig i et samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale forhold.
For nogle kommer depressionen efter en periode med længerevarende belastning, stress, tab, konflikter eller store forandringer.
For andre er det vanskeligere at pege på en bestemt udløsende begivenhed.
Tidligere depressioner, sårbarhed, relationelle erfaringer, ensomhed, fysisk sygdom og andre psykiske vanskeligheder kan også have betydning.
I et psykologforløb er spørgsmålet derfor ikke kun:
“Hvorfor blev jeg deprimeret?”
Det er også vigtigt at undersøge:
“Hvad er med til at holde depressionen i gang – og hvad kan hjælpe mig ud af den?”
Når depressionen får dig til at trække dig
Når man har meget lidt energi, giver det god mening at skære aktiviteter væk.
Man melder måske afbud til en aftale, bliver hjemme fra træning eller udsætter en opgave, fordi den føles uoverskuelig.
På kort sigt kan det give lettelse.
Men hvis man gradvist trækker sig fra flere aktiviteter, relationer og oplevelser, forsvinder samtidig nogle af de ting, der tidligere gav struktur, kontakt, mestring eller glæde.
Det kan skabe en ond cirkel:
Mindre energi → mindre aktivitet → færre positive erfaringer → mere nedtrykthed → endnu mindre energi.
En del af behandlingen kan derfor handle om gradvist at genetablere aktiviteter og kontakt til det, der har betydning – i et tempo, der er realistisk.
Det handler ikke om bare at “tage sig sammen”.
Det handler om at arbejde systematisk med nogle af de mekanismer, der kan være med til at fastholde depressionen.
Depression og selvkritik
Depression påvirker ofte den måde, man tænker om sig selv på.
Du kan begynde at lægge mere mærke til det, du ikke lykkes med, og mindre mærke til det, du faktisk gør.
Tanker som:
“Jeg burde kunne klare det her.”
“Andre kan godt – hvorfor kan jeg ikke?”
“Jeg er en belastning.”
“Der er noget galt med mig.”
kan komme til at fylde meget.
Problemet er, at selvkritikken ofte øges netop på et tidspunkt, hvor du har færre ressourcer end normalt.
I terapien kan vi arbejde med at opdage og undersøge disse tankemønstre og udvikle en mere nuanceret måde at forstå dig selv og din situation på.
Depression og relationer
Depression kan også påvirke relationerne til mennesker omkring dig.
Du kan få mindre lyst til at være social, have svært ved at svare på beskeder eller opleve, at samtaler kræver mere energi.
Samtidig kan andre have svært ved at forstå, hvorfor du trækker dig.
Nogle pårørende forsøger at hjælpe med råd eller opmuntring:
“Du skal bare lidt mere ud.”
“Prøv at fokusere på det positive.”
Selvom intentionen er god, kan det få den deprimerede til at føle sig endnu mere forkert eller utilstrækkelig.
I et psykologforløb kan vi også arbejde med, hvordan du kommunikerer om depressionen og bevarer kontakt til mennesker omkring dig uden at skulle præstere, som du plejer.
Depression og angst optræder ofte sammen
Angst og depressive symptomer kan optræde samtidig.
Hvis du gennem længere tid lever med meget angst, bekymring eller undgåelse, kan det påvirke både energi, livsudfoldelse og humør.
Omvendt kan en depression gøre det vanskeligere at håndtere bekymringer og usikkerhed.
Når både angst og depression fylder, er det derfor vigtigt at se på sammenhængen mellem dem frem for nødvendigvis at behandle dem som to helt adskilte problemer.
[Læs mere om angst]
Depression eller stress?
Stress og depression kan have symptomer, der ligner hinanden.
Begge kan blandt andet være forbundet med:
- træthed
- søvnproblemer
- koncentrationsbesvær
- mindre overskud
- irritabilitet
- problemer med at fungere som normalt
Ved depression er nedtrykthed og/eller tab af interesse og glæde typisk mere centralt, mens stress ofte er tættere knyttet til længerevarende belastning og et vedvarende højt aktiveringsniveau.
Man kan også have både stress og depressive symptomer samtidig.
Du behøver ikke selv kunne afgøre, hvad dine symptomer skyldes, før du søger hjælp.
[Læs mere om stress]
Hvornår bør du søge hjælp til depression?
Det er relevant at søge hjælp, hvis nedtrykthed, manglende energi eller tab af interesse bliver ved og begynder at påvirke dit liv.
Det kan fx være, hvis:
- du ikke længere har glæde ved ting, du tidligere holdt af
- hverdagen føles stadig mere uoverskuelig
- du trækker dig fra andre mennesker
- arbejde eller uddannelse bliver svært at passe
- du har meget lidt energi
- du sover markant anderledes end tidligere
- selvkritik eller skyld fylder meget
- du føler dig håbløs
- symptomerne ikke går over af sig selv
Du behøver ikke vente, til du har det meget dårligt.
Jo tidligere problemerne bliver taget alvorligt, desto tidligere kan du begynde at arbejde med dem.
Hvordan behandler man depression?
Psykologisk behandling kan hjælpe ved depression.
Behandlingen tilpasses den enkelte og tager blandt andet højde for, hvor svær depressionen er, din livssituation og hvilke faktorer der er med til at udløse eller fastholde symptomerne.
I et psykologforløb kan vi blandt andet arbejde med:
- depressive tanke- og handlemønstre
- selvkritik
- aktivitetsniveau og struktur
- undgåelse og tilbagetrækning
- stress og belastninger
- relationer
- sorg og tab
- følelsesregulering
- værdier og det, der opleves meningsfuldt
- tilbagefaldsforebyggelse
For nogle er psykoterapi tilstrækkeligt. Ved mere alvorlig depression kan det være relevant at kombinere psykologisk behandling med medicinsk behandling og opfølgning hos egen læge eller psykiater.
Få hjælp til depression på Frederiksberg
Når man er deprimeret, kan det være svært at forestille sig, at noget kan blive anderledes. Det kan også gøre selve det at søge hjælp mere uoverskueligt.
Du behøver ikke have styr på, hvorfor du har det sådan, eller vide præcis, hvilken behandling du har brug for, før du tager kontakt.
Hos Psykologerne på Frederiksberg kan du få hjælp af en psykolog med erfaring i depression og depressive symptomer. Vores psykologer arbejder med anerkendte psykologiske behandlingsmetoder og tilpasser forløbet til den enkelte. Vi ser både på symptomerne og på den sammenhæng, de optræder i. Målet er ikke kun, at du skal føle dig mindre deprimeret. Det handler også om gradvist at få mere energi, handlekraft og kontakt til de mennesker, aktiviteter og værdier, der har betydning for dig.
Vi har kort ventetid, og flere af vores psykologer har ledige tider.
Er du i tvivl om, hvilken psykolog du skal vælge?
Kontakt os, så hjælper vi dig med at finde en psykolog med relevant erfaring.
Hvis du har tanker om ikke at ville leve
Depression kan være forbundet med tanker om døden, selvmord eller om ikke længere at ønske at være her.
Hvis du har sådanne tanker, er det vigtigt, at de bliver taget alvorligt.
Fortæl det til nogen, du har tillid til, og søg professionel hjælp. Du kan kontakte din egen læge eller lægevagten.
Hvis du er i akut fare for at gøre skade på dig selv eller ikke føler, at du kan holde dig selv sikker, skal du ringe 112 eller søge akut psykiatrisk hjælp.
En almindelig tid hos os bør ikke bruges som erstatning for akut hjælp.
Læs mere om depression
Vores psykologer skriver om depression, psykisk trivsel og de problemstillinger, der ofte optræder sammen med depressive symptomer.
Depression – når livet mister farve og energi
Om hvordan depression kan påvirke tanker, følelser, kroppen og den måde, vi lever vores hverdag på.
Depression og angst – hvorfor optræder de så ofte sammen?
Om sammenhængen mellem angst og depression, og hvordan de to problemstillinger kan påvirke og forstærke hinanden.
Depression eller stress – hvordan mærker man forskellen?
Om ligheder og forskelle mellem stress og depression, og hvorfor symptomerne nogle gange kan være svære at skelne fra hinanden.
[Se alle artikler om depression og psykisk trivsel]