Hvad er et seksuelt overgreb?
Et seksuelt overgreb kan omfatte mange forskellige handlinger og situationer.
Fælles er, at en seksuel grænse bliver overskredet uden frivilligt samtykke.
Det kan blandt andet være:
- voldtægt eller forsøg på voldtægt
- uønsket seksuel berøring
- seksuelle handlinger, man ikke har samtykket til
- seksuelle handlinger, mens man sover eller ikke er i stand til at samtykke
- at blive presset, manipuleret eller truet til seksuelle handlinger
- seksuelle overgreb i et parforhold
- seksuelle overgreb i barndommen
- digitale seksuelle krænkelser
- at intime billeder eller film bliver optaget eller delt uden samtykke
Overgrebet kan være begået af en fremmed, men også af en partner, tidligere partner, ven, bekendt, kollega eller et familiemedlem.
Det er ikke relationen til personen, der afgør, om en grænse er blevet overskredet.
“Men jeg sagde jo ikke nej”
Efter et seksuelt overgreb forsøger mange at forstå, hvorfor de reagerede, som de gjorde.
Hvorfor sagde jeg ikke fra?
Hvorfor gik jeg ikke?
Hvorfor kæmpede jeg ikke imod?
Hvorfor lod jeg bare, som om alt var normalt bagefter?
Når vi oplever fare eller en situation, vi ikke kan overskue, kan kroppen reagere på forskellige måder. Nogle kæmper eller forsøger at komme væk. Andre fryser, bliver passive eller oplever, at de ikke kan handle, selvom de ønsker det.
Det er ikke altid et bevidst valg.
At du ikke kæmpede imod, råbte eller forlod situationen, betyder derfor ikke i sig selv, at du ønskede det, der skete.
For mange er det vigtigt at forstå kroppens reaktioner, fordi netop spørgsmålet “Hvorfor gjorde jeg ikke noget?” kan være en stor del af efterreaktionerne.
Det kan være svært at vide, om det var et overgreb
Ikke alle oplevelser passer ind i den forestilling, man måske har om, hvordan et seksuelt overgreb ser ud.
Måske kendte du personen.
Måske havde I tidligere haft sex.
Måske sagde du først ja og ændrede mening undervejs.
Måske følte du dig presset, men sagde ikke direkte nej.
Måske var du påvirket af alkohol eller andre stoffer.
Eller måske gik der lang tid, før du selv begyndte at forstå oplevelsen som grænseoverskridende.
Du behøver ikke have fundet det rigtige ord for det, der skete, før du søger psykologhjælp.
I terapien kan vi tage udgangspunkt i din oplevelse og de konsekvenser, den har haft for dig, uden at du på forhånd skal kunne definere den på en bestemt måde.
Hvordan kan man reagere efter et seksuelt overgreb?
Der findes ikke én rigtig reaktion.
Nogle reagerer meget kraftigt umiddelbart efter hændelsen. Andre fortsætter hverdagen og begynder først at mærke reaktionerne senere.
Du kan blandt andet opleve:
- angst og uro
- påtrængende minder eller billeder
- mareridt
- søvnproblemer
- at være meget på vagt
- koncentrationsproblemer
- nedtrykthed
- følelsesløshed eller afstand til egne følelser
- skyld og skam
- vrede
- problemer med tillid
- ubehag ved berøring
- vanskeligheder med sex og intimitet
- undgåelse af steder, mennesker eller situationer, der minder om det skete
- en følelse af ikke længere at være den samme
Nogle udvikler PTSD efter et seksuelt overgreb, men det gør ikke alle.
Man kan have betydelige efterreaktioner og have brug for psykologhjælp uden at opfylde kriterierne for PTSD.
[Læs mere om PTSD]
Skyld og skam efter seksuelle overgreb
Skyld og skam er reaktioner, vi ofte møder efter seksuelle overgreb.
Tankerne kan fx være:
Jeg skulle have vidst bedre.
Hvorfor tog jeg med hjem?
Hvorfor drak jeg så meget?
Hvorfor sagde jeg ikke tydeligere fra?
Hvorfor blev jeg hos personen bagefter?
Når man ser tilbage på en hændelse, kan man komme til at vurdere sine handlinger ud fra den viden, man har nu – frem for ud fra den situation, man faktisk befandt sig i.
Selvbebrejdelser kan også blive et forsøg på at skabe mening og kontrol: Hvis jeg kan finde ud af, hvad jeg gjorde forkert, kan jeg måske sikre mig, at det aldrig sker igen.
I et psykologforløb kan vi undersøge disse tanker og arbejde med at placere ansvar der, hvor det hører hjemme.
Når kroppen reagerer
Efter et seksuelt overgreb kan kroppen føles anderledes.
Nogle oplever anspændthed eller uro. Andre reagerer kraftigt på bestemte berøringer, lugte, lyde eller situationer uden altid at forstå hvorfor.
Man kan også opleve at blive følelsesløs eller fjern fra sig selv i situationer, der minder om det skete.
For nogle bliver kontakten til kroppen i sig selv vanskelig.
Det kan være særligt belastende efter seksuelle overgreb, fordi kroppen både kan være stedet, hvor traumereaktionerne mærkes, og en vigtig del af seksualitet, nærhed og intimitet.
I behandlingen arbejder vi derfor ikke kun med tanker om det skete, men også med de følelsesmæssige og kropslige reaktioner, der kan være blevet forbundet med oplevelsen.
Seksualitet og intimitet efter et overgreb
Et seksuelt overgreb kan påvirke seksualiteten på mange forskellige måder.
Nogle mister lysten til sex eller bliver utrygge ved fysisk nærhed.
Andre kan godt have lyst, men oplever pludselig angst, ubehag eller minder under sex.
Man kan også opleve, at bestemte former for berøring bliver svære, eller at det er vanskeligt at mærke egne grænser og behov.
For nogle opstår der en konflikt mellem ønsket om nærhed og kroppens reaktion:
“Jeg ved, at jeg er tryg med min partner – men min krop reagerer, som om jeg ikke er.”
Det kan være svært både for den, der har været udsat for overgrebet, og for partneren.
I terapien kan vi arbejde med at genopbygge oplevelsen af sikkerhed, valg og egne grænser. Målet er ikke at presse seksualiteten tilbage til, hvordan den var før, men at skabe mulighed for nærhed og seksualitet på dine præmisser.
Når overgrebet er sket i et parforhold
Seksuelle grænser gælder også i parforhold.
At være kærester, gift eller tidligere have haft sex betyder ikke, at der automatisk er samtykke til seksuel kontakt.
Når en seksuel grænse bliver overskredet af en person, man samtidig elsker, er afhængig af eller har tillid til, kan oplevelsen være særligt vanskelig at forstå.
Man kan både være vred og have følelser for personen.
Man kan ønske afstand og samtidig savne vedkommende.
Og man kan være i tvivl om, hvorvidt det, der skete, “var slemt nok”.
Sådanne modsatrettede følelser er mulige at arbejde med i terapi uden krav om, at du på forhånd skal vide, hvad du vil gøre med relationen.
Seksuelle overgreb i barndommen
Seksuelle overgreb i barndommen kan påvirke et menneske langt ind i voksenlivet.
For nogle er minderne tydelige. Andre har i mange år forsøgt ikke at tænke på det, der skete, eller har først senere i livet fået en anden forståelse af oplevelserne.
Følgerne kan blandt andet vise sig i forhold til:
- grænser
- selvfølelse
- skyld og skam
- tillid
- seksualitet
- nærhed
- følelsesregulering
- relationer
- forholdet til egen krop
Hvis overgrebene har fundet sted over længere tid eller som en del af en ellers utryg opvækst, kan problemstillingen også have karakter af udviklingstraumer eller kompleks PTSD.
[Læs mere om udviklingstraumer]
[Læs mere om PTSD og kompleks PTSD]
Digitale seksuelle overgreb og krænkelser
Seksuelle grænseoverskridelser kan også foregå digitalt.
Det kan fx være, at:
- intime billeder eller videoer deles uden dit samtykke
- du bliver fotograferet eller filmet seksuelt uden at vide det
- nogen presser eller manipulerer dig til at sende seksuelt materiale
- seksuelt materiale bruges til at true eller kontrollere dig
- materiale spredes online
- et seksuelt overgreb bliver filmet eller delt
At overgrebet foregår digitalt gør ikke nødvendigvis konsekvenserne mindre.
Tværtimod kan frygten for, hvem der har set materialet, om det stadig eksisterer, eller om det bliver delt igen, skabe en vedvarende følelse af manglende kontrol.
Skam og frygt for andres reaktioner kan samtidig gøre det svært at fortælle om det.
I et psykologforløb kan vi arbejde med de psykiske konsekvenser, uanset om krænkelsen er sket fysisk, digitalt eller begge dele.
Skal jeg fortælle alt om overgrebet til psykologen?
Nej.
Du behøver ikke fortælle hele historien ved den første samtale, og du skal ikke presses til at gå ind i detaljer, før du er klar til det.
Traumebehandling handler ikke om at få dig til at genfortælle det mest smertefulde så hurtigt som muligt.
I begyndelsen kan det være vigtigere at forstå dine reaktioner, skabe større stabilitet og finde ud af, hvad du har brug for.
Tempoet tilpasses dig.
Hvornår kan det være relevant at søge psykologhjælp?
Det kan være relevant at søge hjælp, hvis oplevelsen fortsat påvirker dig – uanset hvor lang tid der er gået.
Det kan fx være, hvis du:
- har påtrængende minder eller mareridt
- oplever angst eller uro
- undgår bestemte situationer
- føler skyld eller skam
- har svært ved at stole på andre
- oplever problemer med nærhed eller seksualitet
- reagerer kraftigt på berøring
- føler dig følelsesmæssigt afkoblet
- oplever, at hændelsen påvirker dit parforhold
- har svært ved at mærke eller sætte grænser
- oplever, at det skete fylder mere, end du ønsker
Du kan søge hjælp, uanset om overgrebet er sket for nylig eller for mange år siden.
Hvordan behandler man følger efter seksuelle overgreb?
Behandlingen afhænger af, hvad du har oplevet, hvilke reaktioner du har i dag, og hvad du ønsker hjælp til.
Et psykologforløb kan blandt andet handle om:
- forståelse af traumereaktioner
- angst og uro
- påtrængende minder
- skyld og skam
- selvbebrejdelser
- følelsesregulering
- kropslige reaktioner
- grænser
- tillid
- selvfølelse
- relationer
- seksualitet og intimitet
- PTSD-symptomer
Hvis du har udviklet PTSD, kan traumefokuseret behandling være relevant.
Flere af vores psykologer arbejder blandt andet med EMDR og andre traumefokuserede psykologiske metoder.
Behandlingen tilpasses altid den enkelte.
Behandling hos Psykologerne på Frederiksberg
Hos Psykologerne på Frederiksberg har flere af vores psykologer særlig erfaring inden for seksuelle overgreb, traumer og PTSD.
Vi lægger vægt på, at behandlingen foregår i et tempo, hvor du kan være med.
Det betyder ikke, at vi undgår det svære. Men vi arbejder ikke ud fra en forestilling om, at du skal fortælle alt eller konfronteres med bestemte minder hurtigst muligt.
For nogle handler behandlingen primært om et konkret overgreb og de efterreaktioner, der er opstået.
For andre hænger oplevelserne sammen med længerevarende relationelle belastninger, tidligere overgreb eller erfaringer fra barndommen.
Derfor tager behandlingen udgangspunkt i din historie og dine reaktioner – ikke kun i selve hændelsen.
Find en psykolog med erfaring i seksuelle overgreb og traumer
Hos os kan du få hjælp af psykologer med særlig erfaring inden for seksuelle overgreb, voldtægt, traumer og PTSD.
Er du i tvivl om, hvilken psykolog der passer bedst til det, du står med, hjælper vi dig gerne med at finde den rette.
Få psykologhjælp efter seksuelle overgreb på Frederiksberg
Du behøver ikke vide præcis, hvordan du skal forstå det, du har oplevet, før du søger hjælp.
Og du behøver ikke have en PTSD-diagnose eller kunne fortælle hele historien ved den første samtale.
Hos Psykologerne på Frederiksberg kan du få specialiseret psykologhjælp efter voldtægt, seksuelle overgreb og andre seksuelle grænseoverskridelser – uanset om oplevelsen er sket for nylig eller ligger længere tilbage.
Vi har kort ventetid, og flere af vores psykologer har ledige tider.
Er du i tvivl om, hvilken psykolog du skal vælge?
Kontakt os, så hjælper vi dig med at finde en psykolog med relevant erfaring.
Læs mere om seksuelle overgreb og traumer
Vores psykologer skriver om seksuelle overgreb, traumereaktioner og om, hvordan grænseoverskridende oplevelser kan påvirke kroppen, relationer og følelsen af tryghed.
Samtykke handler om mere end et ja
Hvorfor frøs jeg? Kroppens reaktioner under et seksuelt overgreb
Om hvorfor nogle mennesker kæmper eller flygter, mens andre fryser eller bliver passive – og hvorfor kroppens reaktion ikke er det samme som samtykke.
Skyld og skam efter seksuelle overgreb
Om hvorfor selvbebrejdelser kan fylde så meget efter et overgreb, og hvordan man kan arbejde med dem.
Sex og intimitet efter et seksuelt overgreb
Om hvordan et overgreb kan påvirke lyst, berøring, grænser og nærhed – også i et trygt parforhold.
[Se alle artikler om seksuelle overgreb, traumer og PTSD