Når forældrerollen kræver noget ekstra
Kort fortalt: Når dit barn har neurodivergens, sygdom eller handicap, kan forældrerollen indebære et stort og langvarigt ansvar. Belastningen kan påvirke både dit eget overskud, parforholdet, arbejdslivet og resten af familien – også selvom du elsker dit barn og oplever ansvaret som nødvendigt.
Alle forældre bekymrer sig om deres børn.
Men når et barn har behov for særlig støtte, kan ansvaret få en anden karakter.
Du skal måske hele tiden være et skridt foran.
Hvordan bliver morgenen?
Kan mit barn komme i skole?
Bliver fødselsdagen for meget?
Har vi husket pauser?
Forstår skolen, hvad der sker?
Hvad gør vi, hvis planen ændrer sig?
Hvordan bliver fremtiden?
Over tid kan det betyde, at en stor del af din opmærksomhed konstant er rettet mod dit barns behov.
Det kan være nødvendigt.
Men det kan også være belastende.
Når forældrerollen stiller særlige krav
At være forælder til et barn med neurodivergens, kronisk sygdom eller handicap kan være forbundet med både glæde, kærlighed, bekymringer og store følelsesmæssige belastninger.
Mange forældre oplever, at hverdagen kræver omfattende planlægning, struktur og tilpasning. Der kan være møder med skole, institution, kommune eller behandlingssystem, samtidig med at man forsøger at skabe tryghed og overskud i familien.
Over tid kan det føre til stress, udmattelse, frustration, sorg eller en følelse af at stå alene med ansvaret. Nogle oplever også dårlig samvittighed over ikke at slå til – hverken over for barnet, eventuelle søskende, partneren eller sig selv.
Hvordan kan en psykolog hjælpe dig som forælder?
Psykologhjælp kan give dig et fortroligt rum, hvor der er plads til dine egne tanker, følelser og behov.
Samtalerne kan blandt andet hjælpe dig med at:
- Håndtere stress, bekymringer og følelsesmæssig overbelastning.
- Forstå og acceptere de følelser, der kan følge med en anderledes forældrerolle.
- Finde en bedre balance mellem barnets behov og dine egne grænser.
- Håndtere konflikter og belastninger i parforholdet eller familien.
- Arbejde med skyldfølelse, utilstrækkelighed og forventninger til dig selv.
- Skabe mere overskud og bæredygtige rammer i hverdagen.
Du behøver ikke stå med det hele alene
Det kan være svært at prioritere sin egen trivsel, når ens barn har brug for ekstra støtte. Men dine behov er også vigtige.
Psykologhjælp handler ikke om at ændre dit barn eller fortælle dig, hvordan du skal være forælder. Det handler om at støtte dig i at navigere i de vilkår, du står i, og finde måder at passe på dig selv og din familie.
Hos Psykologerne på Frederiksberg møder vi dig med respekt for, at familier er forskellige, og at der ikke findes én rigtig måde at håndtere udfordringerne på.
Når du altid er på
Nogle forældre oplever, at de sjældent kan slippe ansvaret helt.
Selv når der umiddelbart er ro, kan en del af opmærksomheden være rettet mod, hvad der kan ske om lidt.
Det kan gøre det svært selv at falde til ro.
Du kan fx opleve:
- konstant mental aktivitet
- søvnproblemer
- irritabilitet
- udmattelse
- koncentrationsbesvær
- tankemylder
- uro i kroppen
- svært ved at holde fri
- mindre overskud til andre relationer
- dårlig samvittighed over ikke at kunne mere
For nogle udvikler belastningen sig over tid til egentlig stress.
“Jeg burde kunne klare det”
Mange forældre er meget hårde ved sig selv.
Du ved måske, at dit barn har brug for ekstra støtte, og derfor kan det føles forkert selv at blive frustreret, ked af det eller udmattet.
Du kan tænke:
Mit barn har det sværere end mig.
Jeg er den voksne.
Jeg burde have mere tålmodighed.
Andre klarer det.
Jeg må bare finde en måde at få det til at fungere på.
Men kærlighed til sit barn beskytter ikke mod belastning.
Man kan elske sit barn og samtidig være træt af de vilkår, familien lever med.
De to ting modsiger ikke hinanden.
Bekymringen for dit barn
Bekymringer kan fylde meget.
Det kan handle om dit barns trivsel lige nu, men også om fremtiden:
Vil mit barn kunne gå i skole?
Få venner?
Få en uddannelse?
Bo selv?
Få et arbejde?
Få et godt voksenliv?
Nogle spørgsmål kan afklares.
Andre kan ingen give dig et sikkert svar på.
Det kan være særligt krævende at leve med denne form for uvished, fordi problemet ikke nødvendigvis kan løses ved at tænke mere over det.
I et psykologforløb kan vi arbejde med forskellen mellem de problemer, du faktisk kan handle på, og den usikkerhed, som du som forælder er nødt til at finde en måde at leve med.
Når du også skal kæmpe med systemet
For nogle familier er det ikke kun barnets vanskeligheder, der belaster.
Det er også alt det rundt om barnet.
Møder.
Udredninger.
Ansøgninger.
Skiftende fagpersoner.
Dokumentation.
Skolefravær.
Ventetid.
Afgørelser.
Behovet for igen og igen at forklare sit barns vanskeligheder.
Nogle forældre oplever, at de både skal være forælder, koordinator og den, der sikrer, at vigtig information ikke går tabt mellem forskellige instanser.
Det kan være udmattende konstant at skulle være den, der holder overblikket.
I terapien kan der være plads til dig – ikke kun til den næste opgave, der skal løses omkring dit barn.
Sorg over det, der blev anderledes
Det kan være svært at tale om sorg, når man samtidig elsker sit barn præcis, som barnet er.
Men de to ting kan godt eksistere samtidig.
Nogle forældre oplever sorg over, at familielivet blev anderledes, end de havde forestillet sig.
Det kan handle om oplevelser, man havde glædet sig til, men som ikke blev mulige.
Det kan være forestillinger om skolegang, fritidsliv, ferier, ungdomsliv eller barnets fremtid.
Det betyder ikke, at man ønsker sig et andet barn.
Man kan elske det barn, man har, og samtidig sørge over noget, der blev anderledes eller vanskeligere end forventet.
For nogle kan det være en lettelse at få et sted, hvor begge dele må eksistere.
Når andre ikke forstår
Nogle af de belastninger, der følger med at have et barn med særlige behov, er usynlige for omgivelserne.
Andre ser måske et barn, der fungerer fint i en kort periode.
De ser ikke nødvendigvis, hvad der sker før eller efter.
Det kan føre til kommentarer som:
“Han virker da helt normal.”
“Alle børn gør sådan indimellem.”
“Hun skal måske bare have lidt tydeligere grænser.”
“I skal også huske ikke at gøre alting til en diagnose.”
Sådanne kommentarer kan efterlade forældre med en oplevelse af at skulle forklare eller forsvare både deres barn og deres måde at være forældre på.
Over tid kan det blive ensomt.
Når du tvivler på dig selv som forælder
Hvis de almindelige råd om børn og opdragelse ikke virker, er det let at begynde at tvivle på sig selv.
Måske har du fået mange råd:
Vær mere konsekvent.
Sæt tydeligere grænser.
Lad være med at give efter.
Barnet skal bare lære det.
Men strategier, der fungerer for ét barn, fungerer ikke nødvendigvis for et andet.
Hvis dit barn fx har ADHD, autisme, kognitive vanskeligheder eller et handicap, kan du være nødt til at tilpasse forventninger og rammer på måder, som omgivelserne ikke altid forstår.
Det kan skabe usikkerhed:
Er jeg for eftergivende?
Stiller jeg for få krav?
Eller forventer jeg stadig for meget?
I samtalerne kan vi arbejde med at finde en mere nuanceret forståelse af både dit barns behov og din egen forældrerolle.
Parforholdet under pres
Et stort omsorgsansvar kan også påvirke parforholdet.
I kan være uenige om, hvad barnet har brug for.
Den ene kan opleve, at den anden stiller for mange krav.
Den anden kan føle, at der bliver taget for meget hensyn.
Måske har I forskellige måder at håndtere belastningen på.
Den ene taler meget om problemerne, mens den anden har brug for at tænke på noget andet.
Der kan også være meget lidt tid og energi tilbage til at være kærester.
Når hverdagen i høj grad handler om at få familien til at fungere, kan parforholdet gradvist blive et praktisk samarbejde.
Det betyder ikke nødvendigvis, at der er noget grundlæggende galt med relationen.
Nogle gange er relationen simpelthen under et stort pres.
Hvad med søskende?
Hvis der er flere børn i familien, kan hensynet til søskende også fylde.
Du kan være bekymret for, om de andre børn får nok opmærksomhed.
Måske må de ofte vente, tilpasse sig eller acceptere, at familiens planer ændres.
Det kan skabe dårlig samvittighed:
Gør jeg nok for dem?
Samtidig er det ikke altid muligt at fordele tid og opmærksomhed helt ligeligt, når børn har forskellige behov.
Her kan arbejdet blandt andet handle om at finde en mere realistisk måde at forstå dit ansvar på – frem for hele tiden at måle dig mod en forestilling om, hvordan familielivet burde være.
Arbejde og familieliv
For nogle forældre bliver det vanskeligt at få arbejdslivet til at passe sammen med barnets behov.
Der kan være mange aftaler, perioder med skolefravær, behandling eller situationer, hvor du pludselig må ændre dine planer.
Nogle reducerer arbejdstiden eller sætter karrieren på pause.
Andre forsøger i lang tid at opretholde det samme arbejdsliv som tidligere og ender med selv at blive overbelastede.
Det kan være forbundet med både økonomiske bekymringer og spørgsmål om identitet:
Hvor blev mit eget liv af?
Det er et legitimt spørgsmål.
At have egne behov, ønsker og ambitioner er ikke det samme som at svigte sit barn.
Når du mister dig selv i omsorgsrollen
Når et andet menneske har brug for meget hjælp, kan ens egne behov gradvist blive mindre synlige.
Du ved måske præcis, hvad dit barn har brug for.
Men hvis nogen spørger:
“Hvad har du brug for?”
kan svaret være langt sværere.
For nogle bliver forældrerollen så dominerende, at der næsten ikke er plads til andre sider af identiteten.
Partner.
Ven.
Kollega.
Menneske med egne interesser og behov.
Et psykologforløb kan blandt andet handle om at skabe mere plads til disse sider af dig uden at ignorere det ansvar, du faktisk har.
Grænser og dårlig samvittighed
Når ens barn har reelle behov for hjælp, kan almindelige råd om bare at “sætte grænser” føles utilstrækkelige.
For nogle ting skal du gøre.
Derfor handler arbejdet ikke nødvendigvis om bare at sige nej til mere.
Det kan i stedet handle om at undersøge:
Hvad er nødvendigt?
Hvad føler jeg mig ansvarlig for?
Hvad kan andre overtage?
Hvor stiller jeg krav til mig selv, som ingen andre stiller?
Hvornår hjælper jeg mit barn – og hvornår er jeg ved at bruge mere, end jeg har?
Målet er ikke at gøre dig mindre omsorgsfuld.
Det er at gøre omsorgen mere bæredygtig.
Når dit barn bliver større
Behovet for støtte forsvinder ikke nødvendigvis, fordi barnet bliver teenager eller voksen.
For nogle forældre opstår nye bekymringer:
uddannelse, økonomi, bolig, arbejde, relationer og muligheden for et selvstændigt voksenliv.
Samtidig kan spørgsmålet om ansvar blive mere komplekst.
Hvornår skal jeg hjælpe?
Hvornår skal jeg træde tilbage?
Hvad kan mit barn selv?
Og hvad sker der, hvis jeg en dag ikke længere kan hjælpe?
Disse spørgsmål kan være svære, netop fordi der ikke altid findes et enkelt svar.
Læs mere
Hvis du vil læse mere om nogle af de problemstillinger, der kan følge med et stort omsorgsansvar, kan du også læse om:
Find en psykolog med erfaring i forældrerollen og neurodivergens
Vi har ledige tider
