Overgangsalderen påvirker ikke kun kroppen

Overgangsalderen er en naturlig biologisk overgang, men den kan opleves meget forskelligt.

For nogle er forandringerne relativt beskedne. For andre påvirker de både fysisk og psykisk trivsel i betydelig grad.

Hormonelle forandringer kan blandt andet hænge sammen med ændringer i søvn, humør og følelsesmæssig stabilitet. Samtidig kan fysiske symptomer som hedeture, nattesved og søvnforstyrrelser påvirke energi, koncentration og overskud.

Og overgangsalderen finder ikke sted i et vakuum.

Den falder ofte sammen med en periode i livet, hvor der også kan være store krav på arbejdet, børn eller unge i familien, ændringer i parforholdet, aldrende forældre eller overvejelser om identitet og den næste fase af livet.

Derfor er det ikke altid muligt – eller nødvendigt – at finde én enkelt forklaring på, hvorfor man har det anderledes.

Hvad er perimenopause?

Perimenopause er perioden op til menopausen, hvor hormonelle forandringer begynder, og menstruationen typisk bliver mere uregelmæssig.

Denne fase kan vare i flere år.

For nogle begynder psykiske symptomer allerede her – nogle gange før kvinden selv forbinder dem med overgangsalderen.

Det kan fx være:

  • øget uro
  • angst eller bekymringer
  • humørsvingninger
  • irritabilitet
  • søvnproblemer
  • koncentrationsbesvær
  • større følelsesmæssig sårbarhed
  • nedtrykthed
  • mindre energi
  • oplevelsen af lettere at blive overvældet

Hvis du pludselig oplever psykiske forandringer midt i livet, kan det derfor være relevant også at overveje, om peri- eller overgangsalderen kan være en del af forklaringen.

Det betyder ikke, at alle psykiske symptomer i denne alder skyldes hormoner. Angst, depression, stress og andre psykiske eller fysiske tilstande kan have mange årsager, og symptomer bør vurderes i deres samlede sammenhæng.

Angst og uro i overgangsalderen

Nogle kvinder oplever for første gang i deres liv markant angst eller uro i forbindelse med peri- eller overgangsalderen. Andre oplever, at en tidligere tendens til angst bliver tydeligere.

Angsten kan vise sig som:

  • indre uro
  • tankemylder
  • hjertebanken
  • bekymringer
  • følelse af at være på vagt
  • pludselige bølger af angst
  • øget bekymring for helbredet
  • mindre tolerance for usikkerhed
  • en følelse af lettere at miste kontrollen

Det kan være særligt forvirrende, hvis du tidligere har oplevet dig selv som robust og pludselig reagerer på en måde, du ikke genkender.

Når kroppen ændrer sig, kan nye kropslige fornemmelser samtidig blive fortolket som tegn på, at noget er galt. Det kan i nogle tilfælde være med til at forstærke angsten.

I psykologsamtaler kan vi arbejde med både selve angsten og med den usikkerhed, der kan opstå, når dine reaktioner pludselig føles anderledes.

[Læs mere om angst]

Når du ikke længere kan holde til det samme

En oplevelse, mange beskriver, er:

“Jeg plejer at kunne klare meget mere end det her.”

Det kan være frustrerende.

Du har måske gennem mange år kunnet have mange bolde i luften, tage ansvar for andre og fungere med et højt aktivitetsniveau.

Pludselig bliver støj, konflikter, deadlines eller mange samtidige krav vanskeligere at rumme.

Det kan føre til selvkritik:

Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen?

Er jeg blevet dårligere til mit arbejde?

Hvorfor bliver jeg så påvirket af små ting?

Men spørgsmålet er ikke nødvendigvis, hvordan du kan komme tilbage til at holde til præcis det samme som før.

Det kan også være relevant at undersøge, hvad du bruger din energi på, hvilke krav du stiller til dig selv, og om noget i dit liv har brug for at blive justeret.

Overgangsalder, stress og belastning

Stress og symptomer i overgangsalderen kan overlappe.

Søvnproblemer, koncentrationsbesvær, irritabilitet, uro, træthed og følelsen af at være overvældet kan forekomme ved begge dele.

Samtidig kan længerevarende belastning gøre det vanskeligere at håndtere fysiske og følelsesmæssige forandringer, mens dårlig søvn og andre gener fra overgangsalderen kan reducere det overskud, man normalt bruger til at håndtere krav.

Det kan derfor være svært selv at afgøre:

Er jeg stresset?

Er det overgangsalderen?

Eller er det begge dele?

I et psykologforløb behøver vi ikke nødvendigvis vælge én forklaring. Vi kan se på den samlede belastning og på, hvad der kan ændres for at skabe mere balance og overskud.

[Læs mere om stress]

Nedtrykthed og depression i overgangsalderen

Humøret kan også ændre sig i peri- og overgangsalderen.

Nogle oplever større følelsesmæssige udsving eller perioder med nedtrykthed. Hos andre udvikler symptomerne sig til en depression.

Det er vigtigt ikke automatisk at forklare vedvarende nedtrykthed som “bare hormoner”.

Hvis du gennem længere tid mister glæde og interesse, har meget lidt energi, trækker dig fra andre eller oplever håbløshed, bør det tages alvorligt.

Psykologisk behandling kan være relevant, og ved tydelige eller alvorlige depressive symptomer kan det også være vigtigt at tale med egen læge.

[Læs mere om depression]

Når søvnen påvirker psyken

Søvnproblemer er almindelige i overgangsalderen og kan have stor betydning for den psykiske trivsel.

Hvis du sover dårligt gennem længere tid, kan du opleve mindre overskud, dårligere koncentration og større følelsesmæssig sårbarhed.

Det kan blive vanskeligere at håndtere konflikter, krav og bekymringer, som du ellers ville kunne rumme.

Samtidig kan bekymringer over ikke at kunne sove udvikle sig til endnu en belastning:

Hvis jeg ikke sover i nat, hvordan skal jeg så klare dagen i morgen?

Dermed kan både fysiske symptomer og bekymringen for søvnen være med til at fastholde problemerne.

I et psykologforløb kan vi blandt andet arbejde med de tanker, vaner og reaktioner, der påvirker søvnen og den måde, søvnproblemerne håndteres på.

Overgangsalder og selvfølelse

Overgangsalderen kan også vække spørgsmål, der handler om mere end symptomer.

Kroppen forandrer sig. Fertiliteten ændrer sig. Måske oplever du dig selv anderledes, eller mærker at andres blik på dig har ændret sig.

For nogle vækker det sorg. For andre lettelse. Og for mange er følelserne blandede.

Det kan også være en periode, hvor man begynder at gøre status:

Hvordan vil jeg bruge den næste del af mit liv?

Hvad vil jeg fortsat bruge min energi på?

Hvad vil jeg ikke længere acceptere?

Hvem er jeg, når nogle af de roller, jeg har haft, ændrer sig?

Det er ikke nødvendigvis et tegn på en krise.

Men det kan være en periode, hvor spørgsmål om identitet, værdier, relationer og egne behov bliver tydeligere.

Overgangsalder, sexlyst og intimitet

Lyst og seksualitet kan ændre sig i overgangsalderen.

Det kan blandt andet hænge sammen med hormonelle og kropslige forandringer, søvn, stress, psykisk trivsel, medicin, relationen til egen krop og dynamikken i parforholdet.

Nogle oplever mindre lyst. Andre oplever, at lysten har ændret karakter eller kræver andre betingelser end tidligere.

Hvis den ene har lyst og den anden ikke har, kan forskellen hurtigt blive fortolket personligt.

Den ene kan føle sig afvist. Den anden kan føle sig presset.

Og jo mere seksualiteten bliver forbundet med konflikt, dårlig samvittighed eller forventninger, desto vanskeligere kan det blive at finde tilbage til nærhed.

I psykologsamtaler kan vi arbejde med kommunikationen om lyst, behov, grænser og intimitet – uden at gøre én af jer til problemet.

Overgangsalderen kan påvirke parforholdet

Når man selv ikke helt forstår, hvad der sker, kan det også være svært at forklare det til sin partner.

Måske har du mere behov for at være alene. Bliver hurtigere irritabel. Har mindre lyst til sex. Eller oplever, at ting i relationen, som du tidligere accepterede, pludselig fylder mere.

Partneren kan samtidig blive usikker:

Er det mig?

Har hun ikke lyst til mig længere?

Hvorfor reagerer hun så anderledes?

Hvis forandringerne kun forklares som “hormoner”, risikerer man at overse reelle problemer i relationen.

Omvendt kan man også komme til at tolke hormonelt og psykisk betingede forandringer som tegn på, at der grundlæggende er noget galt med parforholdet.

Det kan derfor være hjælpsomt at være nysgerrig på begge dele.

Arbejdsliv og overgangsalder

For nogle bliver overgangsalderen særligt mærkbar på arbejdet.

Søvnproblemer, koncentrationsvanskeligheder, hukommelsesproblemer, angst eller mindre tolerance over for belastning kan påvirke følelsen af at kunne præstere som tidligere.

Det kan være ekstra svært, hvis man er vant til at være kompetent, effektiv og have meget ansvar.

Nogle begynder at tvivle på deres egne evner eller forsøger at kompensere ved at arbejde endnu hårdere.

Hvis ressourcerne allerede er pressede, kan det øge belastningen yderligere.

I terapien kan vi arbejde med både de konkrete udfordringer og med de krav og forventninger, du har til dig selv i arbejdslivet.

Hvornår kan det være relevant at tale med en psykolog?

Du behøver ikke have en psykisk diagnose for at søge hjælp.

Det kan være relevant at tale med en psykolog, hvis du fx:

  • oplever mere angst eller uro end tidligere
  • har svært ved at genkende dig selv
  • bliver lettere overvældet
  • oplever stress eller udmattelse
  • er nedtrykt
  • har meget selvkritik
  • oplever ændringer i selvværd eller selvfølelse
  • har problemer i parforholdet
  • oplever ændringer i lyst eller intimitet
  • har svært ved at acceptere kroppens forandringer
  • føler dig alene med det, du oplever
  • står med større spørgsmål om identitet og retning i livet

For nogle er få samtaler tilstrækkelige. Andre har brug for et længere forløb.

Kontakt os Book her

Psykologhjælp i overgangsalderen

Et psykologforløb tager udgangspunkt i det, der fylder for dig.

Vi kan blandt andet arbejde med:

  • angst og uro
  • stress og overbelastning
  • nedtrykthed
  • søvnproblemer
  • følelsesregulering
  • selvkritik
  • ændringer i identitet og selvfølelse
  • kropsopfattelse
  • parforhold og kommunikation
  • seksualitet og intimitet
  • grænser og egne behov
  • arbejdsliv og præstation
  • accept af forandringer
  • værdier og prioriteringer i den næste del af livet

Målet er ikke at gøre overgangsalderen til et psykisk problem.

Det handler om at tage de psykiske og relationelle konsekvenser alvorligt, når de påvirker din trivsel og dit liv.

Psykolog eller læge – hvem skal jeg tale med?

Psykologisk behandling og lægelig behandling har forskellige funktioner, og for nogle giver det mening at kombinere dem.

En psykolog kan hjælpe med de psykiske og relationelle problemstillinger, der opstår i forbindelse med overgangsalderen – fx angst, stress, nedtrykthed, selvkritik, søvnproblemer, parforhold og ændret selvfølelse.

Din læge kan vurdere fysiske symptomer, undersøge om symptomer kan have andre medicinske årsager og rådgive om medicinske behandlingsmuligheder, herunder hormonbehandling, når det er relevant.

Du behøver derfor ikke vælge mellem at forstå symptomerne som enten fysiske eller psykiske.

For nogle er det netop kombinationen af flere perspektiver, der giver mening.

Behandling hos Psykologerne på Frederiksberg

Hos Psykologerne på Frederiksberg har vi særlig erfaring med de psykologiske og relationelle problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med peri- og overgangsalderen.

Vi ser på hele din situation frem for kun på et enkelt symptom.

Behandlingen tilpasses dig og kan blandt andet inddrage kognitive og adfærdsterapeutiske metoder, ACT og andre relevante psykologiske tilgange afhængigt af din problemstilling og den psykolog, du går hos.

Vi lægger vægt på at kombinere psykologfaglig viden med en forståelse for den livsfase, du befinder dig i.

Kontakt os Book her

Få psykologhjælp i overgangsalderen på Frederiksberg

Hvis du ikke længere helt kan genkende dig selv, behøver du ikke bare vente på, at det går over.

Psykologsamtaler kan hjælpe dig med at forstå de forandringer, du oplever, håndtere psykiske symptomer og finde ud af, hvad du har brug for i den fase af livet, du står i.

Hos Psykologerne på Frederiksberg kan du få specialiseret psykologhjælp ved psykiske og relationelle udfordringer i peri- og overgangsalderen.

Vi har kort ventetid, og flere af vores psykologer har ledige tider.

Er du i tvivl om, hvilken psykolog du skal vælge?
Kontakt os, så hjælper vi dig med at finde en psykolog med relevant erfaring.

Kontakt os Book her

Find en psykolog med erfaring i overgangsalder

Hos os kan du få hjælp af psykologer med særlig interesse for og erfaring med de psykiske og relationelle udfordringer, der kan opstå i peri- og overgangsalderen.

Er du i tvivl om, hvilken psykolog der passer bedst til det, du står med, hjælper vi dig gerne med at finde den rette.

Du kan læse mere om de enkelte psykologer og finde den rette hjælp her.

Hvad kan du selv gøre?

Forskning viser, at livsstil og selvomsorg gør en forskel:

  • Bevæg dig regelmæssigt – det sænker stress og styrker søvnen.
  • Prioritér hvile og faste rytmer.
  • Spis nærende mad med proteiner, grønt og sunde fedtstoffer.
  • Dyrk ro – gennem mindfulness, natur eller stille pauser.
  • Tal om det, du oplever – med veninder, partner eller terapeut.

Samtaler der støtter – et samtaleforløb kan hjælpe dig med at:

  • Forstå og håndtere følelsesmæssige udsving
  • Styrke selvomsorg og accept
  • Genfinde energi og identitet
  • Navigere i parforholdsforandringer
  • Finde mening og balance i livets næste kapitel

Til dig, der står tæt på

Som partner, familiemedlem eller ven kan det være svært at forstå, hvad overgangsalderen betyder – især hvis forandringerne virker usynlige udefra. Måske oplever du, at den, du holder af, trækker sig, reagerer anderledes, eller kæmper med humørsvingninger, søvnmangel eller lav energi.

Det vigtigste, du kan gøre, er at lytte og være nysgerrig – uden at ville fikse. At vise forståelse for, at det ikke “bare” handler om hormoner, men også om identitet, livsovergange og nye spørgsmål til sig selv.

Samtaler kan også være en støtte for jer som par eller familie. Mange oplever, at det giver ro og forbundethed at tale åbent om, hvad der foregår – og at finde nye måder at være sammen på, i takt med at livet forandrer sig.

Læs mere om overgangsalder og psykisk trivsel

Vores psykologer skriver om overgangsalder, psykisk trivsel og de forandringer, der kan påvirke følelser, relationer og seksualitet i denne periode af livet.

Angst i overgangsalderen – hvorfor kan den opstå pludseligt?
Om hvorfor nogle kvinder oplever ny eller øget angst og uro i peri- og overgangsalderen, og hvad der kan hjælpe.

Nedsat sexlyst i overgangsalderen – hvad sker der med lysten?
Om de mange forhold, der kan påvirke sexlysten, og hvorfor lyst ikke kun handler om hormoner.

Når den ene har lyst, og den anden ikke har
Om forskelle i seksuel lyst, hvordan de kan påvirke parforholdet, og hvordan man kan tale om lyst uden at skabe pres eller afstand.

Se alle artikler om overgangsalder, relationer og psykisk trivsel her.

Samtalekort om overgangsalder og parforhold

Hvis du har lyst til at gå lidt mere konkret til emnet, kan du også få vores samtalekort tilsendt direkte på mail. Kortene indeholder spørgsmål, der kan hjælpe dig med at sætte ord på overgangsalderen, dine reaktioner og det, der kan være svært at tale om - både med dig selv og med din partner.

Hvis du er nysgerrig på mere viden om overgangsalderen

Vi har i samarbejde med Femarelle delt 3 gode råd til dig, der ønsker at stå stærkere i livsfasen omkring overgangsalderen. Rådene handler om at forstå forandringerne, tage dine reaktioner alvorligt og finde mere ro og støtte i det, du står i.

Du kan se opslaget hos Femarelle her.

FAQ om overgangsalderen

Hvad er overgangsalderen?

Overgangsalderen er en naturlig fase i en kvindes liv, hvor hormonproduktionen gradvist ændrer sig, og menstruationen ophører. For mange påvirker overgangsalderen ikke kun kroppen, men også humøret, energiniveauet og den psykiske trivsel. Overgangsalderen skyldes, at æggestokkenes produktion af østrogen og progesteron falder. De hormonelle forandringer sker gradvist og kan begynde flere år, før menstruationen stopper helt. Denne periode kaldes perimenopausen. Nogle kvinder oplever få gener, mens andre mærker betydelige fysiske og psykiske forandringer. Hedeture, søvnproblemer, hjertebanken, hjernetåge og humørsvingninger er blandt de mest almindelige symptomer. Mange bliver overraskede over, hvor meget overgangsalderen også kan påvirke den mentale trivsel. Følelser som uro, tristhed, irritabilitet eller manglende overskud er almindelige og betyder ikke nødvendigvis, at der er noget galt.

Hvornår starter overgangsalderen?

De fleste kvinder begynder overgangsalderen mellem 45 og 55 år, men hormonelle forandringer kan starte flere år tidligere. Den første fase kaldes perimenopausen. Her begynder hormonniveauerne at svinge, og mange oplever uregelmæssige menstruationer sammen med fysiske eller psykiske symptomer. Selve menopausen er den dag, hvor du har været uden menstruation i 12 måneder. Herefter kaldes perioden postmenopausen. Alderen varierer fra kvinde til kvinde, og både arv, rygning og visse sygdomme kan påvirke, hvornår overgangsalderen begynder.

Hvad er de første tegn på overgangsalderen?

For mange er de første tegn ikke hedeture, men ændringer i søvn, humør eller menstruation.
Tidlige symptomer kan være:
- Uregelmæssige menstruationer
- Søvnproblemer
- Hedeture og nattesved
-Træthed
- Øget irritabilitet
- Angst eller indre uro
- Hjernetåge
- Nedsat sexlyst

Symptomerne kommer ofte gradvist og kan variere meget fra måned til måned.

Kan overgangsalderen påvirke psyken?

Ja. Overgangsalderen kan påvirke både humør, følelsesliv og evnen til at håndtere stress.

Østrogen har betydning for hjernens signalstoffer, blandt andet serotonin og dopamin, som spiller en rolle for vores humør og følelsesregulering. Samtidig befinder mange kvinder sig i en livsfase med store forandringer. Børn flytter hjemmefra, forældre bliver ældre, arbejdslivet stiller nye krav, og kroppen forandrer sig. Det er ofte samspillet mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer, der gør overgangsalderen følelsesmæssigt udfordrende.

Kan psykiske symptomer begynde allerede i perimenopausen?

Ja. Psykiske og fysiske forandringer kan begynde i perimenopausen, altså perioden før menopausen. Nogle oplever fx ændringer i humør, søvn, angstniveau, koncentration eller følelsesmæssig stabilitet.

Hvorfor føler jeg mig ikke som mig selv?

Mange kvinder beskriver, at de føler sig anderledes i overgangsalderen. De kan opleve mindre overskud, større følelsesmæssig sårbarhed eller have svært ved at genkende deres egne reaktioner. Det kan være en uvant oplevelse, især hvis man tidligere har oplevet sig selv som robust og handlekraftig. For nogle skyldes forandringerne primært hormonelle ændringer. For andre spiller livsomstændigheder, belastninger eller tidligere psykiske udfordringer også en rolle. Det betyder ikke, at du har mistet dig selv. Mange oplever, at de gradvist finder en ny balance, særligt når de får den rette støtte.

Kan overgangsalderen give angst?

Nogle kvinder oplever ny eller øget angst og uro i peri- og overgangsalderen. Hormonelle forandringer kan være en del af forklaringen, men søvn, belastninger, tidligere sårbarhed og andre psykiske eller fysiske forhold kan også have betydning.

Kan overgangsalderen give depression?

Nogle kvinder oplever nedtrykthed eller depressive symptomer i forbindelse med peri- og overgangsalderen. Ved vedvarende eller betydelige depressive symptomer er det vigtigt at få dem vurderet og ikke blot antage, at de skyldes hormoner.

Hvad er hjernetåge?

Hjernetåge beskriver problemer med hukommelse, koncentration og mental skarphed, som mange kvinder oplever i overgangsalderen. Det kan føles, som om ordene ikke kommer lige så hurtigt, eller at det er sværere at bevare overblikket. Selvom symptomerne kan være frustrerende, er de som regel midlertidige og betyder ikke, at du er ved at udvikle demens.

Hvorfor bliver jeg mere irritabel?

Irritabilitet er et af de mest almindelige psykiske symptomer i overgangsalderen. Når søvnen bliver dårligere, hormonerne svinger, og energien falder, bliver det sværere at regulere følelser. Mange oplever samtidig, at de bliver mindre villige til konstant at tilsidesætte egne behov. Det kan føre til flere konflikter, men også være et tegn på, at kroppen forsøger at sætte nye grænser.

Hvordan ved jeg, om det er stress eller overgangsalder?

Det kan være svært at skelne, fordi flere symptomer overlapper. Søvnproblemer, træthed, koncentrationsbesvær, irritabilitet og følelsen af at være overvældet kan forekomme ved både stress og overgangsalder. De to kan også eksistere samtidig.

Hvorfor har jeg pludselig mindre lyst til sex?

Sexlyst påvirkes af mange forhold. Hormonelle og kropslige forandringer kan spille en rolle, men søvn, stress, psykisk trivsel, medicin, selvfølelse og parforholdet kan også påvirke lysten. Derfor er det ofte mere hjælpsomt at se bredt på situationen end at lede efter én enkelt årsag.

Kan en psykolog hjælpe med problemer i parforholdet under overgangsalderen?

Ja. Psykologsamtaler kan blandt andet handle om kommunikation, ændringer i behov, konflikter, intimitet og seksualitet. Afhængigt af problemstillingen kan samtalerne foregå individuelt eller sammen med en partner.

Skal jeg tale med min læge eller en psykolog?

Det kan være relevant at gøre begge dele. En læge kan vurdere fysiske symptomer og medicinske behandlingsmuligheder. En psykolog kan hjælpe med de psykiske, relationelle og adfærdsmæssige udfordringer. Ved nye eller markante symptomer er det en god idé også at inddrage egen læge.

Hvornår bør jeg søge hjælp?

Du behøver ikke vente, til symptomerne bliver alvorlige. Hvis overgangsalderen påvirker din livskvalitet, dine relationer eller din arbejdsevne, kan det være en god idé at tale med en psykolog. Det gælder især, hvis du oplever:
- vedvarende angst
- depression
- stress
- søvnproblemer
- stor selvkritik
- følelsen af at have mistet dig selv.
Jo tidligere du søger hjælp, desto lettere kan det være at forstå dine reaktioner og finde strategier, der hjælper dig videre.

Tilbyder I psykologhjælp i forbindelse med overgangsalder på Frederiksberg?

Ja. Hos Psykologerne på Frederiksberg tilbyder vi specialiseret psykologhjælp til kvinder, der oplever psykiske eller relationelle udfordringer i peri- og overgangsalderen. Vi tilbyder også online psykologsamtaler.