Sorg forbindes ofte med noget, der allerede er sket. Et menneske er dødt. En relation er slut. En graviditet er gået tabt.
Men sorg kan også begynde, mens du stadig håber.
Når du lever med risikoen for at miste et menneske, en mulighed eller en fremtid, du længes efter, kan sorgen være til stede længe før et eventuelt tab. Det kaldes ofte ventesorg.
Ventesorg kan opstå, når en person, du holder af, er alvorligt syg. Men den kan også vise sig i andre situationer præget af langvarig usikkerhed – for eksempel ved ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling.
Fælles er ofte den svære position mellem håb og frygt: Du ved endnu ikke, hvad der kommer til at ske, men du mærker allerede, hvad du risikerer at miste.
Hvad er ventesorg?
Ventesorg er den sorg, der kan opstå, når du forventer eller frygter et kommende tab.
Ved alvorlig sygdom kan du for eksempel begynde at sørge, selvom den person, du elsker, stadig er her. Måske har sygdommen allerede ændret jeres hverdag eller relation. Samtidig ved du, at der kan komme yderligere tab.
Det kan være svært at forstå sine egne reaktioner i den situation.
For hvordan kan man sørge over noget, man endnu ikke har mistet?
Det kan man, fordi sorgen ikke kun handler om selve tabet. Den kan også handle om forandringer, usikkerhed og den fremtid, du frygter at miste.
Håb og sorg kan eksistere samtidig
Noget af det særligt belastende ved ventesorg er, at du kan befinde dig mellem meget forskellige følelser.
Du kan håbe på det bedste og samtidig forsøge at forberede dig på det værste.
Du kan være taknemmelig for det, du stadig har, og samtidig være dybt ked af det.
Du kan længes efter vished – også selvom du frygter det svar, visheden kan bringe.
Nogle oplever også skyld over deres egne tanker. Måske tænker du fremad og forestiller dig livet efter et tab og bliver bagefter ramt af dårlig samvittighed. Eller måske bliver du udmattet af usikkerheden og ønsker bare, at situationen skal få en afslutning.
Sådanne tanker betyder ikke nødvendigvis, at du ønsker at miste. De kan være udtryk for, hvor belastende det er at leve med langvarig uvished.
Hvordan kan ventesorg mærkes?
Ventesorg kan se meget forskellig ud. Du kan blandt andet opleve:
- tristhed og gråd
- uro og bekymringer
- tankemylder
- søvnproblemer
- irritabilitet eller vrede
- skyldfølelse
- koncentrationsbesvær
- træthed
- behov for kontrol
- svært ved at være til stede i hverdagen
- perioder med håb efterfulgt af stærk sorg eller frygt
For nogle kommer følelserne i bølger. Andre oplever en mere konstant uro i baggrunden.
Det kan også være svært at tale med andre om det, fordi der endnu ikke nødvendigvis er sket et konkret tab.
Ventesorg ved alvorlig sygdom
Når et menneske, du holder af, bliver alvorligt sygt, kan tabene begynde længe før et dødsfald.
Måske kan personen ikke længere det samme som tidligere. Roller i familien ændrer sig. Fremtidsplaner bliver usikre, og hverdagen kan i stigende grad komme til at handle om undersøgelser, behandlinger og praktiske opgaver.
Samtidig kan du forsøge at være stærk for den, der er syg.
Det kan betyde, at der bliver meget lidt plads til dine egne følelser.
Ventesorgen kan derfor både handle om frygten for det endelige tab og om de mindre tab og forandringer, der allerede finder sted.
Ventesorg ved fertilitet og ufrivillig barnløshed
Ventesorg kan også være en del af ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling.
Her er situationen anderledes, fordi du ikke nødvendigvis står over for at miste noget, du allerede har. Sorgen kan i stedet knytte sig til frygten for ikke at få noget, du længes efter.
Bliver jeg gravid?
Lykkes næste behandling?
Hvor mange forsøg skal vi igennem?
Får jeg det barn eller den familie, jeg forestiller mig?
Når et fertilitetsforløb varer længe, kan livet komme til at bevæge sig mellem undersøgelser, behandlinger, ventetid, håb og skuffelser.
En ny behandling kan vække håbet igen. En negativ graviditetstest kan udløse endnu en sorg. Og kort efter forventes du måske at samle dig og tage stilling til næste forsøg.
Det kan være psykisk udmattende.
Når du næsten ikke tør håbe længere
Efter gentagne skuffelser forsøger nogle at beskytte sig selv ved ikke at håbe for meget.
Hvis jeg ikke glæder mig, gør det måske mindre ondt.
Jeg tør ikke tro på det denne gang.
Jeg tager én dag ad gangen.
Det kan være en forståelig måde at forsøge at skabe en form for kontrol i en situation, hvor meget ligger uden for ens kontrol.
Men det kan også være smertefuldt at opleve, at frygten begynder at fylde mere end håbet.
Hvis du tidligere har oplevet abort eller graviditetstab, kan denne usikkerhed blive endnu stærkere. En ny graviditet kan rumme glæde og sorg, håb og angst på samme tid.
Når andre ikke forstår sorgen
Ventesorg kan være ensom.
Omgivelserne kan have svært ved at forstå, hvorfor du sørger, når det, du frygter, endnu ikke er sket.
Ved fertilitetsproblemer kan du møde kommentarer som:
“Det skal nok lykkes.”
“Prøv ikke at tænke så meget på det.”
“I kan jo altid prøve igen.”
Ordene er ofte velmente, men kan opleves som en bagatellisering af den situation, du står i.
Det samme kan ske ved alvorlig sygdom, hvor omgivelserne måske opfordrer dig til at være positiv, selvom du samtidig har brug for plads til frygten og sorgen.
Håb og sorg udelukker ikke hinanden. Der kan være plads til begge dele.
Ventesorg kan påvirke parforholdet
Når to mennesker står i den samme usikkerhed, reagerer de ikke nødvendigvis ens.
Den ene kan have behov for at tale meget om det. Den anden kan have brug for pauser fra det.
Den ene vil måske undersøge alle muligheder, mens den anden forsøger at tage én dag ad gangen.
Ved fertilitetsbehandling kan forskellene blive særligt tydelige, fordi behandlingen samtidig påvirker kroppen, seksualiteten, hverdagen og forestillingerne om fremtiden.
Forskellige reaktioner betyder ikke nødvendigvis, at den ene er mere berørt end den anden. Men de kan skabe misforståelser og afstand.
Hvis belastningen især påvirker jeres relation, kan parterapi være en mulighed.
Kan man gøre noget ved ventesorg?
Målet er ikke nødvendigvis at få sorgen eller bekymringerne til at forsvinde. Usikkerheden er reel, og det er ikke altid muligt at tænke sig ud af den.
Det kan i stedet handle om at finde en måde at leve i en situation, hvor du endnu ikke kender udfaldet.
For nogle hjælper det at skelne mellem det, de faktisk kan påvirke, og det, de ikke kan kontrollere. For andre handler det om at give plads til sorgen frem for hele tiden at forsøge at være positiv eller stærk.
Det kan også være vigtigt at bevare dele af livet, som ikke handler om sygdom, fertilitet eller det mulige tab.
Ikke for at ignorere det svære, men fordi du stadig er mere end den situation, du står i.
Hvornår kan det være hjælpsomt at tale med en psykolog?
Ventesorg er ikke i sig selv en psykisk sygdom. Men langvarig usikkerhed kan være meget belastende.
Det kan være hjælpsomt at tale med en psykolog, hvis du oplever, at bekymringerne fylder det meste af tiden, hvis du har svært ved at fungere i hverdagen, eller hvis situationen påvirker dit parforhold, din søvn eller dit arbejde.
Et psykologforløb kan blandt andet give plads til at arbejde med:
- sorg og frygt
- usikkerhed og kontroltab
- skyld og selvkritik
- bekymringer om fremtiden
- modsatrettede følelser
- belastningen i parforholdet
- hvordan du passer på dig selv undervejs
Det handler ikke om at fjerne den usikkerhed, du står i, men om at hjælpe dig med at være i den uden, at den behøver fylde alt.
Psykologhjælp ved ventesorg på Frederiksberg og i København
Hos Psykologerne på Frederiksberg hjælper vi mennesker, der står med sorg, ventesorg og store livsforandringer.
Vi har også særlig erfaring med de psykiske og relationelle belastninger, der kan følge med fertilitetsbehandling og ufrivillig barnløshed samt abort og graviditetstab.
Du kan også læse mere om psykologhjælp ved sorg og krise.
Klinikken ligger på Frederiksberg i København, og flere af vores psykologer har ledige tider.
Er du i tvivl om, hvilken psykolog der passer bedst til det, du står med?
Vi hjælper dig gerne med at finde en psykolog med relevant erfaring.
