Blog

At være tæt på en person med ADHD – som partner, forælder, søskende, ven eller kollega – kan være både givende og udfordrende.

Når ADHD påvirker relationen

ADHD handler ikke kun om uro og impulsivitet. For mange voksne med ADHD fylder også:

Hvordan støtter man uden at overtage?

1. Skab struktur – sammen

Når du er ved at blive slidt op

Hvis du ofte:

Psykologhjælp til ADHD og pårørende på Frederiksberg

At være tæt på et menneske med ADHD kan både rumme nærhed, frustration, bekymring og et stort ønske om at hjælpe.

Har du svært ved at koncentrere dig? Glemmer du ting?

Hvorfor er det så svært at kende forskel på stress og ADHD?

Fordi de to tilstande deler mange af de samme symptomer:

Hvorfor kan stress og ADHD ligne hinanden?

Både stress og ADHD kan blandt andet være forbundet med:

Hvad peger typisk i retning af ADHD?

Ved ADHD er historien ofte længere.

Kan man både have ADHD og stress?

Ja. ADHD og stress udelukker ikke hinanden.

Hvordan kan du finde ud af, hvad der er hvad?

Den vigtigste forskel er varigheden og mønstret:

Hvornår skal du overveje professionel hjælp?

Hvis du:

Hvad er ADHD og ADD?

ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) og ADD (Attention Deficit Disorder) er en neuropsykiatrisk udviklingsforstyrrelse, der påvirker hjernens evne til at regulere opmærksomhed, impulsivitet og i nogle

Hvordan viser ADHD sig?

ADHD er mere end “krudt i måsen”. Det handler om hjernens evne til at styre opmærksomhed, overblik og impulser – og det kan se meget forskelligt ud fra person til person.

ADHD hos børn, unge og voksne

ADHD opdages ofte i barndommen, men mange – især piger og kvinder – får først diagnosen som voksne.

Kan man leve godt med ADHD?

Ja det kan du tro – med forståelse, støtte og de rette strategier kan mennesker med ADHD skabe gode, meningsfulde liv. 

Behandling og støtte kan bl.a. bestå af:

Hvornår giver det mening at søge hjælp?

Hvis du (eller dit barn) genkender mange af ovenstående tegn – og oplever, at de påvirker livskvalitet, relationer eller dagligdag – så kan det give mening at tale med en psykolog.

Ensomhed handler ofte om manglende følelsesmæssig kontakt – ikke om at være alene. Læs hvordan terapi kan hjælpe.

Hvorfor flere relationer ikke altid hjælper

Når ensomhed har rod i utryghed eller gamle erfaringer, kan flere relationer faktisk øge følelsen af tomhed. Kontakten bliver overfladisk, og afstanden indeni vokser.

Terapi som mulighed for kontakt

Du kan føle dig ensom, selvom du har mennesker omkring dig. Læs om relationel ensomhed, årsager og hvordan terapi kan hjælpe.

Ensomhed er ikke altid synlig

Relationel ensomhed handler ikke om antallet af mennesker i dit liv, men om kvaliteten af kontakten. Om følelsen af at blive set, mødt og forstået.

Mange beskriver det som:

Ensomhed og nervesystemet

Når følelsen af ensomhed er dyb, kan nervesystemet være præget af enten alarm eller tilbagetrækning. Det kan gøre det svært både at række ud og at tage kontakt ind.

Oplever du angst uden tydelig grund? Læs om højfungerende angst, indre uro og hvorfor kroppen kan være i alarm – selv når livet ser normalt ud.

Når angst ikke ser ud som angst

Angst forbindes ofte med panikanfald eller tydelig undgåelse. Men for mange viser den sig anderledes.

Du kan være:

Hvorfor viljestyrke ikke løser det

Mange med højfungerende angst forsøger at håndtere uroen ved at blive endnu mere effektive, strukturerede eller kontrollerende.

Problemet er, at det ofte forstærker alarmtilstanden.

Hvordan terapi kan hjælpe

I terapi arbejder vi ikke med at fjerne angst ved at presse den væk. Vi arbejder med at forstå, hvad den forsøger at beskytte dig imod.

Imposter syndrom hænger tæt sammen med stress og et overbelastet nervesystem. Læs hvorfor ro er vigtigere end selvtillid, og hvordan terapi kan hjælpe.

Hvorfor selvtillid sjældent er løsningen

Selvtillid handler blandt andet om vores vurdering af egne evner. Men ved imposter-følelser er det ikke altid nok at forsøge at tænke mere positivt om sig selv.

Psykologhjælp ved imposter-følelser og stress på Frederiksberg

Hvis følelsen af ikke at være god nok får dig til konstant at præstere, kontrollere eller overforberede dig, kan det over tid blive en betydelig

Imposter syndrom kan give konstant selvkritik og stress – også hos velfungerende mennesker. Læs om årsager, symptomer og hvordan terapi kan hjælpe.

Psykologhjælp ved imposter-følelser og præstationspres på Frederiksberg

Hvis du hele tiden føler, at du skal bevise dit værd, kan selv gode resultater give meget lidt ro.

Måske har du lagt mærke til, at de samme mønstre gentager sig i dine relationer. At du bliver meget urolig, når andre trækker sig. Eller at du automatisk lukker ned, når noget bliver for tæt.

Hvad er tilknytning?

Tilknytning handler grundlæggende om, hvordan vi som mennesker søger tryghed og regulerer os i relationer til andre.

De mest kendte tilknytningsstile

Man taler ofte om tryg, ængstelig, undgående og desorganiseret tilknytning.

Tilknytning, stress og nervesystemet

Vores tilknytningsmønstre bliver ofte tydeligere, når vi er under pres.

Når tidligere erfaringer stadig påvirker dig

For nogle handler tilknytningsmønstre ikke kun om almindelige variationer i omsorg.

Psykologhjælp til tilknytning og relationer på Frederiksberg

Hos Psykologerne på Frederiksberg arbejder vi med

Mange stressramte oplever en dyb frustration:

“Jeg ved jo godt, hvad der ville hjælpe – hvorfor gør jeg det ikke?”

Hvorfor “at tage sig sammen” ofte forværrer stress

Velmente råd som:

Terapi som regulerende proces

I psykologisk arbejde med stress handler meget af arbejdet om: