Blog

Hvorfor laver vi overspringshandlinger, selvom vi ved, det gør det værre?

Du skal skrive en vigtig mail. Forberede en præsentation. Læse til eksamen. Ringe det opkald, du har udskudt hele ugen.

Men først tjekker du lige din telefon.

Vi bruger sociale medier til at holde kontakt med venner, følge nyheder, blive inspireret og koble af. For de fleste er sociale medier en naturlig del af hverdagen.

Hvornår bliver sociale medier et problem?

Der findes ikke et bestemt antal timer, der afgør, om dit forhold til sociale medier er usundt. Det afgørende er, om brugen begynder at påvirke din hverdag negativt.

Hvorfor er sociale medier så svære at lægge fra sig?

Sociale medier er udviklet til at fastholde vores opmærksomhed.

Sociale medier som følelsesregulering

Når vi føler os stressede, ensomme, triste eller bekymrede, søger hjernen ofte hurtige måder at skabe lindring på.

Hvorfor sammenligner vi os med andre?

Sociale medier giver os adgang til tusindvis af menneskers bedste øjeblikke.

Vi ser:

Sociale medier og stress

Mange oplever, at sociale medier gør det sværere at koble af.

Telefonen bliver ved med at minde os om:

Sociale medier og angst

For mennesker med angst kan sociale medier både være en hjælp og en belastning.

Nogle finder fællesskaber og støtte.

Andre oplever:

Sociale medier og børn og unge

Børn og unge er særligt sårbare, fordi identitet og selvværd stadig er under udvikling.

Sociale medier kan påvirke:

Hvordan ved jeg, om mit forhold til sociale medier er blevet usundt?

Spørg dig selv:

Hvordan kan en psykolog hjælpe?

Et usundt forhold til sociale medier handler sjældent kun om telefonen.

Ofte hænger det sammen med noget andet:

Få hjælp til et usundt forhold til sociale medier

Hos Psykologerne på Frederiksberg tilbyder vi psykologhjælp til børn, unge og voksne, der oplever, at sociale medier påvirker deres mentale sundhed.

Traumer og tilknytning – sådan påvirker traumer dine relationer

Hvorfor bliver relationer så svære?

Mange mennesker med traumer oplever, at de længes efter nærhed – men samtidig bliver utrygge, når andre kommer tæt på.

Det kan være svært at forstå.

Tilknytning formes tidligt

Som børn lærer vi, om verden er et trygt sted.

Vi lærer:

Derfor reagerer kroppen i nære relationer

For mennesker med traumer er konflikter sjældent kun konflikter.

En lille uenighed kan aktivere gamle erfaringer.

Kroppen reagerer måske med:

"Jeg ved godt, at min partner ikke vil forlade mig"

Mange oplever, at hovedet og kroppen fortæller to forskellige historier.

Rationelt ved man godt, at partneren elsker én.

Men kroppen reagerer alligevel med frygt.

Kan relationer blive trygge igen?

Ja.

Et trygt parforhold kan faktisk være med til at skabe nye erfaringer.

Men det kræver ofte:

Traumebehandling handler også om relationer

Når mennesker kommer sig efter traumer, handler det ikke kun om at mindske symptomer.

Det handler også om at opleve, at nærhed ikke længere behøver at føles farlig.

Der er håb

Selvom traumer kan påvirke relationer gennem mange år, betyder det ikke, at mønstrene er permanente.

Læs mere her:

Hvorfor reagerer jeg så voldsomt?

Komplekse traumer (C-PTSD) – Symptomer og behandling 

Hvad er komplekse traumer (C-PTSD), og hvordan påvirker de livet som voksen? Læs om symptomer, relationer og muligheder for behandling.

Hvad er et komplekst traume?

Når vi hører ordet traume, tænker mange på en enkelt voldsom begivenhed som en ulykke eller et overfald.

Hvordan viser komplekse traumer sig?

Mange voksne med komplekse traumer ved ikke, at deres vanskeligheder hænger sammen med tidligere oplevelser.

De beskriver ofte:

"Der skete jo ikke noget alvorligt"

En sætning mange siger i terapi er:

"Andre havde det meget værre end mig."

Men traumer handler ikke om at sammenligne oplevelser.

Hvordan påvirker komplekse traumer relationer?

Tidlige erfaringer bliver ofte til forventninger om, hvordan relationer fungerer.

Kan komplekse traumer behandles?

Ja.

Selvom tidlige oplevelser former os, er hjernen og nervesystemet foranderlige gennem hele livet.

Traumebehandling handler ikke om at ændre fortiden.

Hvornår bør du søge hjælp?

Hvis du genkender dig selv i flere af ovenstående beskrivelser, kan det være hjælpsomt at tale med en psykolog med erfaring i komplekse traumer.

Læs mere her:

Triggere efter traumer – hvorfor reagerer kroppen så voldsomt?

"Jeg overreagerer"

Det er en sætning, mange mennesker med traumer siger om sig selv.

Måske bliver du meget vred.

Hvad er en trigger?

En trigger er noget, der minder hjernen eller kroppen om en tidligere belastende oplevelse.

Det kan være:

Traumer påvirker relationer

Triggere opstår ofte i nære relationer.

Hvis du tidligere har oplevet svigt, kritik eller uforudsigelighed, kan helt almindelige konflikter vække gamle erfaringer til live.

Kan man lære at reagere anderledes?

Ja.

Hjernen og nervesystemet kan ændre sig gennem livet.

I traumebehandling arbejder man blandt andet med at:

forstå egne triggerreaktioner 

Du er ikke dine traumer

Et traume fortæller noget om, hvad du har været igennem – ikke om hvem du er.

Med den rette støtte oplever mange, at de kan genfinde ro, nærvær og tillid til både sig selv og andre.

Læs mere her:

Traumer og tilknytning – hvorfor nære relationer kan føles både trygg

Depression og angst – hvorfor optræder de ofte sammen? 

"Jeg ved ikke, om jeg har angst eller en depression"

Mange mennesker tror, at angst og depression er to helt forskellige tilstande.

Hvad er forskellen på angst og depression?

Selvom angst og depression kan have mange fælles symptomer, er der også forskelle.

Hvorfor optræder angst og depression ofte sammen?

Når vi gennem længere tid lever med angst, arbejder kroppen konstant på højtryk.

Det kan være udmattende hele tiden at være i alarmberedskab.

Symptomer på både angst og depression

Hvis du oplever både angst og depression, kan du blandt andet genkende:

Er det normalt at have både angst og depression?

Ja.

Forskning viser, at angst og depression ofte optræder sammen.

Hvordan kan en psykolog hjælpe?

Når angst og depression optræder samtidig, kan det være svært selv at bryde de mønstre, der holder symptomerne ved lige.

I et psykologforløb arbejder vi blandt andet med at:

Hvornår bør du søge hjælp?

Hvis du oplever, at angst eller depressive symptomer påvirker din hverdag, dine relationer eller din livskvalitet, kan det være en god idé at søge hjælp.

Relaterede artikler

Hvordan ved jeg, om jeg har en depression?

Depression eller stress? Sådan mærker du forskellen 

"Jeg ved ikke, om jeg er stresset eller deprimeret"

Mange mennesker kommer til psykolog med netop dette spørgsmål.

Stress og depression har mange fælles symptomer

Både stress og depression kan påvirke både kroppen og psyken.

Du kan blandt andet opleve:

Hvad kendetegner stress?

Stress opstår ofte, når kroppen gennem længere tid har været belastet uden tilstrækkelig mulighed for restitution.

Hvad kendetegner en depression?

Ved en depression fylder følelsen af tomhed eller manglende glæde ofte mere.

Mange beskriver, at de ikke længere kan mærke interesse eller glæde ved de ting, som tidligere betød noget.

Kan stress udvikle sig til en depression?

Ja.

Langvarig stress kan øge risikoen for at udvikle en depression.

Kan man have både stress og depression?

Ja.

Det er faktisk mere almindeligt, end mange tror.

Nogle oplever først stress, som senere udvikler sig til en depression.

Hvordan finder man ud af, hvad man oplever?

Det vigtigste er ikke nødvendigvis selv at stille en diagnose.

Det vigtigste er at tage symptomerne alvorligt.

Hvordan kan en psykolog hjælpe?

Hos en psykolog handler det ikke kun om at sætte en etiket på dine symptomer.

Det handler om at forstå, hvad der har ført dig dertil.

Sammen kan vi undersøge:

Hvis du er i tvivl, om du oplever stress, depression eller noget helt tredje, er du ikke alene.

Mange mennesker bruger lang tid på at forsøge at klare det selv.

Relaterede artikler

Hvis du kunne genkende noget af det, du har læst, kan du også have glæde af at læse:

Kan ikke føle glæde længere? | Når livet føles tomt og meningsløst

Har du mistet glæden ved livet eller de ting, du tidligere holdt af? Læs om, hvorfor det kan ske, hvad det kan skyldes, og hvornår det kan være en god idé at søge hjælp.

"Jeg burde være glad – men jeg kan ikke mærke det"

Måske passer du stadig dit arbejde.

Du ser familie og venner.

Du smiler, når nogen spørger, hvordan du har det.

Udefra ser alt måske ud, som det plejer.

Når glæden forsvinder

Vi oplever alle perioder, hvor vi har mindre overskud eller føler os lidt nedtrykte.

Depression handler ikke altid om tristhed

Mange forbinder depression med at være ked af det.

Men for mange er den mest fremtrædende oplevelse faktisk ikke tristhed.

Det er tomhed.

Hvorfor mister vi evnen til at mærke glæde?

Der findes sjældent én enkelt forklaring.

"Jeg burde tage mig sammen"

Mange mennesker reagerer med selvkritik.

"Jeg har jo et godt liv."

"Andre har det meget værre."

"Hvorfor kan jeg ikke bare være glad?"

Kan glæden komme tilbage?

Ja.

For de fleste er det muligt at genfinde glæden, men det sker sjældent ved blot at presse sig selv til at "tage sig sammen".

Hvornår bør du søge hjælp?

Hvis du gennem længere tid har oplevet, at glæden er forsvundet, eller at livet føles tomt og meningsløst, kan det være en god idé at tale med en psykolog eller din læge.

Relaterede artikler

Hvis du kunne genkende noget af det, du har læst, kan du også have glæde af at læse:

Hvordan ved jeg, om jeg har en depression? | Symptomer og tegn

"Jeg fungerer jo – så kan det vel ikke være en depression?"

Mange mennesker forestiller sig, at en depression altid ser ens ud.

Hvad er en depression?

En depression er mere end almindelig tristhed.

Symptomer på depression

Depression kan vise sig forskelligt fra person til person, men nogle af de mest almindelige symptomer er:

Depression handler ikke altid om at være ked af det

En udbredt misforståelse er, at depression altid føles som tristhed.

For mange viser depression sig i stedet som:

Er det stress, udbrændthed eller depression?

Det kan være svært at kende forskel.

Stress og depression kan ligne hinanden og deler flere symptomer som træthed, koncentrationsbesvær og søvnproblemer.

Hvorfor får man en depression?

Der findes sjældent én enkelt årsag.

For nogle udløses depression af en belastende livsbegivenhed som skilsmisse, sygdom eller tab.

Hvornår bør du søge hjælp?

Hvis du kan genkende flere af symptomerne, og de har stået på i mere end et par uger, er det en god idé at tale med en læge eller en psykolog.

Du behøver ikke vente, til du har det "slemt nok".

Hvordan kan en psykolog hjælpe?

I et psykologforløb er der plads til at undersøge, hvad der ligger bag symptomerne, og hvordan de påvirker dit liv.

Sammen kan I arbejde med at:

Husk

At være i tvivl om, hvorvidt du har en depression, er i sig selv meget almindeligt.

Mange mennesker går længe med symptomer, fordi de tænker, at de "burde kunne klare det selv" eller at andre har det værre.

Relaterede artikler

Hvis du kunne genkende noget af det, du har læst, kan du også have glæde af at læse:

Hvad er et traume? | Psykolog forklarer traumer og traumereaktioner.

Et traume er kroppens måde at beskytte dig på

Når vi oplever fare, reagerer kroppen automatisk.

Pulsen stiger. Musklerne spændes. Åndedrættet bliver hurtigere. Kroppen gør sig klar til at kæmpe, flygte eller fryse.

Traumer ser ikke altid dramatiske ud

Mange forbinder traumer med krig, naturkatastrofer eller alvorlige ulykker.

Men som psykologer møder vi ofte mennesker, der tvivler på, om de "må" kalde deres oplevelser traumatiske.

Hvordan føles et traume?

Traumer viser sig ikke ens hos alle.

Nogle oplever uro og angst.

Andre mærker en konstant anspændthed i kroppen.

Nogle får svært ved at sove eller koncentrere sig.

Kan man komme sig efter et traume?

Ja.

Det er vigtigt at vide, at traumereaktioner kan behandles.

Traumebehandling handler ikke om at slette minder eller lade, som om det, der er sket, aldrig fandt sted.

Læs mere her:

PTSD

Traume og chock