Blog

Hvorfor sætter traumer sig i kroppen? 

Lær hvorfor traumer kan påvirke kroppen længe efter hændelsen er overstået, og hvordan psykologisk behandling kan hjælpe dig med at genfinde tryghed.

Når et traume ikke forsvinder

Mange mennesker tror, at et traume handler om at tænke for meget på fortiden. Men for mange er oplevelsen en helt anden.

Hvad sker der i kroppen efter et traume?

Når vi udsættes for en voldsom hændelse, aktiveres kroppens alarmsystem.

Hjertet banker hurtigere, musklerne spændes, og kroppen gør sig klar til at kæmpe, flygte eller fryse.

"Jeg ved godt, at jeg er sikker – men kroppen tror det ikke"

Det er en sætning, mange mennesker med traumer beskriver.

Det kan være svært at forstå, hvorfor kroppen reagerer, når man rationelt ved, at man ikke længere er i fare.

Traumer handler ikke kun om store ulykker

Når vi taler om traumer, tænker mange på krig eller alvorlige ulykker.

Men traumer kan også opstå efter:

Terapi

Målet med traumebehandling er ikke at fjerne minderne.

Målet er, at kroppen gradvist lærer, at traumet hører fortiden til.

Læs mere her:

PTSD

Traume og chock

Du har måske gjort "alt det rigtige". Uddannet dig, fået et job, måske en partner, en bolig eller børn. Udefra ser livet ud til at være på rette spor. Alligevel sidder du med en følelse af tomhed, tvivl eller uro.

Hvad er en kvartvejskrise?

En kvartvejskrise er ikke en diagnose, men en naturlig reaktion på en livsfase, hvor identitet, forventninger og virkelighed mødes.

Typiske tegn på en kvartvejskrise

En kvartvejskrise kan vise sig på mange forskellige måder. Nogle oplever primært tankemylder, mens andre mærker det fysisk eller følelsesmæssigt.

Du kan blandt andet opleve:

Hvorfor opstår den?

I 20'erne og 30'erne træffer mange nogle af livets største beslutninger. Karriere, kærlighed, familie, økonomi og identitet udvikler sig samtidig.

En krise kan også være en mulighed

Selvom en kvartvejskrise kan være smertefuld, er den ofte et tegn på udvikling.

Hvordan kan en psykolog hjælpe?

Mange forsøger først at tænke sig ud af krisen. Men når tankerne kører i ring, kan det være hjælpsomt at tale med en psykolog.

Du behøver ikke have styr på det hele

Der findes en forestilling om, at man som voksen skal have fundet sin plads i livet. Men virkeligheden ser anderledes ud. De fleste mennesker vil opleve perioder med tvivl, omvalg og usikkerhed.

Oplever du en indre stemme, der konstant vurderer dig, kritiserer dine fejl eller fortæller dig, at du burde gøre mere?

Hvad er den indre dommer?

Den indre dommer er den del af os, der vurderer og bedømmer vores handlinger, tanker og følelser. Den kan komme til udtryk gennem tanker som:

Når dommeren bliver til en slavepisker

For nogle mennesker stopper den indre stemme ikke ved kritik. Den presser også konstant på for mere handling, mere effektivitet og flere præstationer. Her taler vi om den indre slavepisker.

Hvorfor opstår disse indre stemmer?

Vores indre dommer og slavepiskeren kan føles hårde og ubarmhjertige. Men vi skal forstå, at vi har udviklet dem som strategi for har at beskytte os.

Måske har de hjulpet os med at:

Konsekvenserne af en stærk indre kritiker

Når den indre dommer eller slavepiskeren får for meget magt, kan det påvirke vores trivsel på mange måder:

Hvordan kan man arbejde med den indre dommer?

Første skridt er at blive opmærksom på stemmen. Mange mennesker opdager, at de har levet med den så længe, at de opfatter dens budskaber som sandheder.

Fra selvkritik til selvomsorg

At udvikle selvmedfølelse betyder ikke, at man bliver ligeglad eller sænker sine ambitioner.

Når det bliver svært alene

For nogle mennesker er den indre kritiker så stærk, at den påvirker livskvaliteten betydeligt.

Om grænser, nervesystemet og hvorfor vi ikke altid reagerer, som vi tror, vi ville

Når sager om seksuelle overgreb fylder i medierne, opstår ofte de sam

Derfor handler samtykke om langt mere end et ja eller et nej

Det handler også om vores nervesystem.

Samtykke er mere end fraværet af et nej

Hvorfor siger mennesker ikke altid fra?

Et spørgsmål, vi ofte møder i terapien, er:

"Hvorfor gjorde jeg ikke bare noget?"

Mange bliver efterfølgende vrede på sig selv.

Afslutningsvis

Samtykke handler ikke kun om et ord.

Det handler om tryghed.

Om frivillighed.

Om mulighed for at vælge.

Om retten til at ombestemme sig.

De næste blogs i serien:

• Hvorfor er det så svært at sige nej? Om freeze, fawn og grænsesætning 

Mange kvinder bliver overraskede, når sexlysten ændrer sig i overgangsalderen. For nogle sker det gradvist, mens andre oplever et markant skift.

Hvad siger forskningen?

Forskning viser, at mange kvinder oplever ændringer i deres seksuelle funktion i forbindelse med overgangsalderen.

Når lyst bliver responsiv frem for spontan

Mange kvinder beskriver, at de tidligere kunne opleve spontan lyst – en lyst, der opstod af sig selv.

Det vi ofte møder i det terapeutiske rum

Som psykolog møder jeg mange kvinder, der kommer med netop denne bekymring.

Når overgangsalderen møder livets øvrige belastninger

For mange kvinder falder overgangsalderen sammen med en livsfase præget af betydelige krav og forandringer.

Tidligere erfaringer kan få ny betydning

For nogle kvinder aktualiserer overgangsalderen også tidligere livserfaringer.

Den tavshed, der skaber afstand

Mange kvinder forsøger at håndtere udfordringerne alene.

Sådan taler du med din partner om nedsat sexlyst

Det vigtigste råd er enkelt:

Tal om det, før det bliver et problem mellem jer.

Tal om behov – ikke kun om sex

Når lysten ændrer sig, kan det være hjælpsomt at undersøge, hvad sex og intimitet betyder for jer hver især.

For nogle handler sex primært om:

Intimitet er mere end samleje

Mange par kommer til at sidestille intimitet med sex.

Men følelsesmæssig nærhed, fysisk kontakt og oplevelsen af forbindelse er mindst lige så vigtige for relationens trivsel.

Hvornår skal man søge hjælp?

Hvis den nedsatte sexlyst skaber betydelig mistrivsel, konflikter eller afstand i parforholdet, kan det være hjælpsomt at tale med en læge, gynækolog, sexolog eller psykolog med viden om seksualitet og

En afsluttende tanke

Nedsat sexlyst i overgangsalderen er ikke et tegn på, at du er gået i stykker.

Det er en af de mest almindelige udfordringer i parforhold – og samtidig en af dem, vi taler mindst om.

Den ene har lyst til sex oftere end den anden.

Forskellig lyst er normalt

Mange tror, at et godt parforhold er et forhold, hvor begge har lyst til sex lige ofte.

Virkeligheden ser anderledes ud.

De historier vi fortæller os selv

Når lysten ikke matcher, begynder mange automatisk at lede efter forklaringer.

Den partner, der ønsker mere sex, tænker måske:

"Hun finder mig ikke attraktiv længere."

Det vi ofte møder i det terapeutiske rum

Mange af de par, der søger hjælp, beskriver en fastlåst cirkel.

Den ene tager initiativ.
Den anden afviser.

Den ene føler sig afvist.
Den anden føler sig presset.

Tal om følelserne bag lysten

Når par taler om sex, kommer samtalen ofte til at handle om hyppighed.

Hvor ofte?
Hvor lidt?
Hvor meget?

Men det er sjældent her, de vigtigste svar findes.

Prøv i stedet at undersøge:

Vælg det rigtige tidspunkt

En af de største fejl mange par begår, er at tale om sex i situationer, hvor følelserne allerede er stærke.

For eksempel lige efter en afvisning.

Eller midt i en konflikt.

Intimitet er mere end sex

Når forskelle i lyst fylder meget, begynder mange par ubevidst at undgå fysisk kontakt.

Kram bliver færre.
Kys bliver kortere.
Berøring forsvinder.

Når lysten påvirkes af noget andet

Nogle gange handler manglende lyst ikke primært om relationen.

I terapien møder vi kvinder og mænd, hvor lysten påvirkes af:

Når kærligheden er der, men lysten er forskellig

Der findes ikke et rigtigt antal gange, et par bør have sex.

Et godt sexliv handler ikke om at opfylde en bestemt norm.

Når ADHD omtales, handler samtalen ofte om koncentration, impulsivitet eller vanskeligheder med struktur og planlægning.

Men i psykologisk praksis møder vi ofte noget andet.

"Hvorfor kan du ikke bare tage dig sammen?"

Mange voksne med ADHD beskriver en opvækst præget af velmenende kommentarer som:

Når udfordringer bliver personlige

Et barn med ADHD oplever ofte flere nederlag end jævnaldrende.

Det kan være:

Følelsen af at være forkert

Mange voksne med ADHD beskriver en livslang oplevelse af ikke helt at passe ind.

Skam som følge af gentagne belastende erfaringer

Skam er ikke det samme som skyld.

Skyld handler ofte om noget, man har gjort.

Skam handler om oplevelsen af at være forkert som menneske.

Når ADHD-relaterede erfaringer kan ligne traumereaktioner

I de senere år har flere forskere og klinikere interesseret sig for, hvordan gentagne belastende erfaringer påvirker mennesker med ADHD.

ADHD eller traumer?

Dette er et område, hvor det er vigtigt at bevare nuancerne.

ADHD forstås i dag som en neurodevelopmental tilstand med en betydelig genetisk komponent.

Det betyder ikke, at ADHD skyldes traumer.

Hvad betyder det i psykologisk praksis?

Når voksne med ADHD søger psykologhjælp, handler det derfor ikke altid kun om ADHD-symptomer.

Det kan også handle om:

Fra selvkritik til selvforståelse

For mange voksne med ADHD kan et vigtigt skridt være at flytte fokus fra spørgsmålet:

"Hvad er der galt med mig?"

til:

"Hvad har jeg forsøgt at håndtere gennem livet?"

Videre læsning

Hvis du interesserer dig for samspillet mellem ADHD, relationer og belastende livserfaringer, kan du også læse vores artikler om:

Psykologhjælp ved ADHD, skam og lavt selvværd på Frederiksberg

At leve med ADHD kan handle om langt mere end koncentration og struktur.

I de senere år er der kommet stigende interesse for sammenhængen mellem ADHD og tilknytning.

ADHD er ikke et tilknytningsproblem

Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at ADHD ikke betragtes som et tilknytningsproblem.

Hvad er tilknytning?

Tilknytning handler om de mønstre, vi udvikler i relation til betydningsfulde omsorgspersoner gennem opvæksten.

Gennem gentagne erfaringer lærer barnet blandt andet:

Hvad viser forskningen?

Flere studier og litteraturgennemgange har fundet en sammenhæng mellem ADHD og utrygge tilknytningsmønstre.

Sammenhængen er dog ikke entydig, og forskerne diskuterer fortsat, hvordan den bedst forstås.

Følelsesregulering som fælles tema

Et af de områder, hvor ADHD og tilknytning ser ud til at mødes, er følelsesregulering.

Mennesker med ADHD kan opleve:

Hvad betyder det i praksis?

For mennesker med ADHD kan det være hjælpsomt at være opmærksom på både neurobiologiske og relationelle faktorer.

En nuanceret forståelse

Den nuværende forskning peger på, at ADHD og tilknytning kan hænge sammen på flere måder, men ikke at ADHD skyldes utryg tilknytning.

Psykologhjælp til ADHD og relationer på Frederiksberg

For nogle med ADHD handler udfordringerne ikke kun om koncentration, struktur eller impulsivitet.

Når en medarbejder viser tegn på stress, vil de fleste ledere gerne hjælpe.

1. "Måske vi skal hjælpe dig med at prioritere bedre?"

Når en medarbejder er stresset, handler problemet sjældent om manglende evne til at prioritere.

2. "Det går nok over"

Denne sætning er ofte ment som beroligelse.

Men for den stressede medarbejder kan den opleves som en bagatellisering af situationen.

3. "Vi løber alle stærkt lige nu"

Mange ledere forsøger at skabe fælles forståelse ved at generalisere eller dele egne erfaringer.

Det vigtigste er ikke at finde de perfekte ord

Ledere bliver ofte bekymrede for at sige noget forkert.

Men i de fleste tilfælde er det vigtigere at være nysgerrig, lyttende og oprigtigt interesseret end at finde den perfekte formulering.

Tidlig indsats gør en forskel – både for medarbejderen, lederen og arbejdspladsen som helhed.

Kontakt os for en uforpligtende samtale&nbsp

De fleste virksomheder taler i dag om performance. Flere taler også om trivsel.

Men de færreste har for alvor knækket koden til at kombinere de to.

Problemet: Når høj performance bliver en risikofaktor

I mange organisationer er der en skjult antagelse:

“Jo mere vi presser på, jo mere performance får vi.”

Det virker – kortsigtet.

Men på længere sigt ser vi:

Hvad er mental performance (egentlig)?

Mental performance handler ikke om at “yde mere”.

Det handler om evnen til at:

De 4 nøglefaktorer i bæredygtig performance

1. Energi > tid

Mange organisationer måler stadig på tid:

Hvad kendetegner organisationer med høj performance – uden burnout?

De gør typisk tre ting anderledes:

1. De taler åbent om kapacitet

Ikke kun om opgaver.

Eksempel:

Hvad kan HR konkret gøre?

Skab et fælles sprog for energi og belastning

Fx:

Når høj performance skal være bæredygtig

At kunne præstere på et højt niveau over tid kræver ikke bare motivation og engagement.