Blog

Forestil dig, at dit hoved er en himmel.

Du vågner op, og allerede fra morgenstunden trækker skyerne sig sammen. Tankerne begynder at samle sig – først som fine, små vindstød, men snart blæser det op.

Pludselig er der mental storm.

Gruplerier er ikke bare “at tænke for meget”

Nej, det er at sidde fast i tankernes labyrint, som en musefælde uden udgang.

Det er som at sige:

“Hvis jeg bare tænker lidt mere, finder jeg vejen ud.”

Hvorfor gør vi det?

Gruplerier er vores sinds desperat kreative forsøg på at skabe kontrol.
Det vil forudse, forstå, analysere, fortryde – alt sammen for at beskytte dig.

Ironisk nok skaber det ofte det modsatte:

Sandheden, du (måske ikke) har lyst til at høre:

Gruplerier er ikke problemløsning.
Det er problem-pickning.
En mental pilleæske, du bliver afhængig af – selvom du får det værre af pillerne.

“Så hvorfor gør du det egentlig?”

Du gør det ikke, fordi der er noget galt med dig. Du gør det, fordi dit sind forsøger at hjælpe – bare lidt for meget. Det er flittigt, analyserende og optaget af at finde mening og sammenhæng.

Hvad kan du gøre i stedet?

Du behøver altså ikke få hjernen til at tie stille.
Det er ikke dét, der er målet.

Hos Psykologerne på Frederiksberg arbejder vi med gruplerier, tanker og følelsesmæssige mønstre – både individuelt og i parterapi.

Måske sidder du lige nu med en følelse af, at minder, frygt eller uro styrer din hverdag. Måske oplever du flashbacks, søvnløshed eller en indre uro, der dukker op uden varsel.

Hvad er et traume – og hvorfor påvirker det os så meget?

Efter en voldsom eller overvældende oplevelse kan kroppens alarmsystem fortsat reagere, selv når faren er overstået.

Hvordan terapi kan hjælpe dig tilbage til livet

Traumeterapi giver dig et trygt rum til at:

Tegn på, at du kan have gavn af psykologhjælp

Du kan overveje at søge hjælp, hvis:

Psykologhjælp til traumer på Frederiksberg og i København

Hos Psykologerne på Frederiksberg arbejder vi med traumer og chok

For mange er ønsket om at få et barn forbundet med glæde og forventning.

Hvad viser den nyeste forskning?

Høj belastning: Studier fra 2024–2025 viser, at mange patienter i fertilitetsbehandling oplever klinisk relevante niveauer af stress, angst og nedtrykthed.

Hvorfor er psykologisk støtte vigtig?

Når man er i fertilitetsbehandling, stilles der krav fra mange sider: medicinske procedurer, gentagne forsøg, økonomi, arbejde og sociale relationer.

Psykologhjælp under fertilitetsbehandling på Frederiksberg

Fertilitetsbehandling foregår i kroppen, men for mange bliver den også en psykisk belastning.

Psykisk støtte til dig, der kæmper med fertilitet

Føler du, at alle omkring dig bliver gravide – bare ikke dig?
Er du udmattet af håb, skuffelse og følelsen af at stå alene?

Når ønsket om et barn fylder alt

Ufrivillig barnløshed handler ikke kun om biologi og hormoner.
Det handler også om:

Den usynlige sorg

Mange, der kæmper med ufrivillig barnløshed, beskriver en sorg, som ingen rigtig ser.

Psykologiske reaktioner på fertilitetskamp

Ufrivillig barnløshed kan føre til en lang række følelsesmæssige reaktioner – både for kvinder og mænd:

Hvordan kan terapi hjælpe?

Samtaleterapi kan give dig et trygt rum til at:

Du er ikke alene – og du er ikke forkert

Ufrivillig barnløshed rammer op mod 15-20 % af alle par i fertilitetsalderen.
Det er mere almindeligt, end vi taler om.
Men netop derfor er det vigtigt at begynde at tale.

Psykologhjælp ved ufrivillig barnløshed på Frederiksberg og i København

Ufrivillig barnløshed kan være en sorg, som er svær for omgivelserne at få øje på.

Selvværd handler ikke om at stå foran spejlet og råbe “jeg er god nok!” hvis du inderst inde ikke tror på det.

Når du er træt af at være din egen værste kritiker

Har du nogensinde tænkt:
“Hvis nogen behandlede mig, som jeg behandler mig selv i mit eget hoved – så ville jeg gå min vej.”

Terapi der virker – fordi den går i dybden

Hos os handler selvværdsarbejde ikke om hurtige tricks, men om:

Tre små skridt – du kan tage i dag

1. Stop op og spørg: “Ville jeg tale sådan til en ven?”

Du skal ikke bevise noget her

Terapi er ikke et sted, hvor du skal “have styr på det”.

Har du nogensinde fået at vide, at du virker kold eller fjern? Har du selv haft følelsen af at blive kvalt, når nogen vil for tæt på?

Sådan kan undgående tilknytningsstil se ud i nære relationer

• Har svært ved at dele følelser eller tale om problemer

Hvordan føles det indeni?

Mennesker med undgående stil oplever ofte:

Undgående tilknytning på jobbet

Tilknytningsmønstre følger os også på arbejdet – uden vi altid opdager det.

Styrker:

Hvorfor er det vigtigt at vide?

At forstå sin tilknytningsstil er ikke for at “diagnosticere” sig selv, men for at få øje på de mønstre, vi tager med os i relationer.

Hvis du genkender dig selv her...

• Øv dig i små skridt på at åbne op.
• Del lidt mere, end du plejer –

Når kærlighed vækker din tilknytning – og dine gamle mønstre

Trækker du dig, når nogen kommer for tæt på?

Eller gør du alt for at holde fast – og frygter at blive forladt?

Hvad er tilknytningsstil?

Tilknytning er ikke kun noget, der hører barndommen til.

"Jeg er bange for at miste dig"

Hvis du har et mere ængsteligt tilknytningsmønster, kan selv små tegn på afstand vække stor uro.

Hvor kommer det fra?

Vores tilknytningsmønstre udvikles blandt andet gennem vores tidlige relationelle erfaringer.

Kan tilknytningsmønstre ændres?

Ja. Tilknytningsmønstre er ikke faste personlighedstyper.

Kroppen kan reagere, når livet har været belastende gennem længere tid.

Hvad er psykosomatiske smerter?

Psykosomatiske smerter er fysiske smerter eller symptomer, der ikke kan forklares med en medicinsk diagnose, men som alligevel føles helt virkelige.

Overgangsalder: Når kroppen forandrer sig, og sindet følger med

Overgangsalder er mere end hedeture

Når vi taler om overgangsalder, taler vi ofte om hedeture, svedeture og menstruationens ophør.
Men det, mange kvinder kæmper mest med, er det usynlige:

Hvad sker der i kroppen og sindet?

I overgangsalderen ændres niveauet af østrogen og progesteron – hormoner, der spiller en rolle i både hjernens og kroppens balance.
De påvirker bl.a.:

"Jeg føler mig pludselig forkert – og alene"

Mange kvinder i overgangsalderen siger:

En livsfase med mulighed for ny selvforståelse

Psykologisk set er overgangsalderen ikke bare en afslutning – det er en overgang til en ny fase.

Det kan være en tid, hvor:

Hvordan kan terapi hjælpe i overgangsalderen?

Samtaleterapi kan være en vigtig støtte i en tid, hvor du oplever:

Psykolog i København – støtte til kvinder i overgangsalderen

Hos Psykologerne på Frederiksberg har vi erfaring med at støtte kvinder gennem overgangsalderen – både fysisk, følelsesmæssigt og mentalt.

Når kroppen siger stop, før du selv tør

Hvad er stress egentlig?

Stress er ikke bare “at have meget at se til”.
Stress opstår, når kravene overstiger de ressourcer, vi har til rådighed – fysisk, mentalt eller følelsesmæssigt.

Tegn på stress – måske kender du nogle af dem?

Hvorfor opdager vi det så sent?

Mange af os opdager først stress, når vi er ved at brænde sammen.
Hvorfor?

Fordi vi har lært at:

Hvad sker der i hjernen under stress?

Hvordan kan du begynde at få det bedre?

Stressbehandling handler ikke kun om at “slappe af”. Det handler om:

Psykologhjælp ved stress på Frederiksberg

Travlhed er ikke nødvendigvis det samme som stress. Man kan have meget at lave i en periode og stadig opleve, at man restituerer, når presset letter.