Blog

Mange virksomheder har en gruppe medarbejdere, som de i særlig grad er afhængige af: high performers. Det er dem, der leverer stabilt, tager ansvar, driver projekter frem og ofte også løfter andre omkring sig.

Hvorfor er high performers særligt udsatte?

High performers er sjældent dem, der klager først. Tværtimod er de ofte kendetegnet ved:

De typiske (men oversete) stresssignaler

Hos high performers viser stress sig sjældent som “klassisk” mistrivsel i starten. I stedet ses ofte:

1. Øget præstation – ikke faldende

Hvorfor det er et organisatorisk problem

Når en high performer går ned med stress, er konsekvenserne ofte større end ved gennemsnittet:

Hvad kan HR og ledelse gøre?

1. Vær opmærksom på “for gode” medarbejdere

Hvis en medarbejder aldrig siger fra, er det ikke nødvendigvis et sundhedstegn.

Spørg i stedet:

Afsluttende perspektiv

De medarbejdere, der skaber mest værdi, er ofte også dem, der slider mest i stilhed.

Hvis virksomheder vil fastholde deres stærkeste profiler, kræver det, at man lærer at spotte stress, før den bliver synlig.

“Jeg vidste det hele – og så var det bare væk.”

Mange oplever det som noget af det mest frustrerende ved eksamen:

Hvad er et blackout?

Et blackout er ikke, fordi du ikke kan stoffet.

Det er en reaktion i kroppen.

Når nervesystemet bliver overaktiveret, kan det påvirke:

Hvorfor sker det?

Når noget føles vigtigt, reagerer kroppen automatisk.

For nogle betyder det:

Når kroppen tager over

I pressede situationer prioriterer kroppen overlevelse frem for præstation.

Det betyder: 

Hvad hjælper?

Det handler ikke om at presse sig selv mere.

Men om at skabe bedre betingelser for, at kroppen kan falde til ro.

Regulering før eksamen

En vigtig pointe

“Det er ikke fordi, jeg ikke kan – men fordi jeg bliver overvældet.”

Når du begynder at arbejde med kroppen – ikke imod den –
kan reaktionen ændre sig over tid.

Psykologhjælp ved eksamensangst og blackout på Frederiksberg

Hvis du gentagne gange oplever, at du går i stå, får blackout eller bliver så overvældet til eksamen, at du ikke kan vise det, du faktisk kan, kan det være relevant at a

Eksamensangst handler ikke altid kun om eksamen.

For nogle handler det om noget mere grundlæggende:

Hvad er præstationsangst?

Præstationsangst opstår, når presset for at gøre det godt bliver så stort, at det påvirker kroppen og tankerne.

Hvor kommer det fra?

For mange hænger det sammen med:

Kroppen spiller en rolle

Præstationsangst er ikke kun tanker.

Det er også en kropslig tilstand.

Når kroppen er i alarm:

Hvad hjælper?

Det handler ikke kun om at ændre tanker.

Men også om:

Regulering

At skabe mere ro i kroppen

Forståelse

En vigtig pointe

“Det er ikke kun noget, jeg tænker – det er noget, jeg mærker.”

Når du arbejder med både krop og tanker, bliver det muligt at reagere anderledes.

Psykologhjælp ved præstationsangst på Frederiksberg

Præstationsangst behøver ikke kun vise sig til eksamen.

Eksamensangst handler sjældent kun om nervøsitet.

For mange føles det som noget, der sker i kroppen:

Hvad er eksamensangst?

Eksamensangst er en reaktion i nervesystemet, når noget opleves som vigtigt eller potentielt truende.

Det kan vise sig som:

Når det ikke bare handler om eksamen

For nogle hænger eksamensangst også sammen med noget mere grundlæggende:

Hvorfor “forsvinder det hele”?

“Jeg kunne det hele i går – og så var det væk.”

Når nervesystemet er overaktiveret, bliver det sværere at:

Hvad hjælper?

Det handler sjældent om at “tage sig sammen”.

Det handler i højere grad om:

Regulering

At hjælpe kroppen til at falde mere til ro – før og under eksamen

En vigtig pointe

Der er ikke noget forkert i, at du reagerer.

“Det giver mening, at min krop reagerer sådan.”

Når du begynder at arbejde med det på en anden måde, kan det gradvist ændre sig.

Psykologhjælp ved eksamensangst på Frederiksberg

Hos Psykologerne på Frederiksberg møder vi mange unge og voksne, der oplever eks

Afslutning

“Jeg troede, jeg skulle lære at være mindre nervøs – men måske handler det om noget andet.”

Eksamensangst handler ikke om svaghed.

Det handler om, hvordan din krop reagerer, når noget er vigtigt.

Et fertilitetsforløb handler ikke kun om kroppen.

For mange bliver det også en psykologisk belastning præget af:

Når kontrollen forsvinder

De fleste af os er vant til at kunne påvirke vores liv.

Men i fertilitet:

Hvordan reagerer vi på kontroltab?

Kontroltab aktiverer vores tilknytningssystem.

For nogle:

Når kroppen også bliver en del af det

“Jeg føler, min krop svigter mig.”

Fertilitetsforløb kan påvirke relationen til egen krop:

Hvad hjælper?

Det handler ikke om at “tage sig sammen”

men om at skabe plads til det, der er svært

Regulering

Psykologhjælp ved fertilitetsbehandling og kontroltab på Frederiksberg

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling kan aktivere meget mere end sorgen og usikkerheden omkring, hvorvidt det lykkes at få et

Når vi taler om tilknytning, handler det ofte om forældre og partnere.
Men én relation bliver ofte overset:

relationen til dine søskende

Hvad har søskende med tilknytning at gøre?

Søskende er en del af dit tidlige følelsesmæssige miljø.

Her lærer du blandt andet:

De usynlige roller vi tager med os

Mange udvikler ubevidste roller i familien:

Den ansvarlige

Hvordan påvirker det dig i dag?

Dine søskenderelationer kan påvirke:

Dine relationer

Når gamle mønstre aktiveres

Særligt i pressede perioder:

Hvordan begynder du at ændre det?

1. Få øje på din rolle

Hvad var din rolle i familien?

 Og har du den stadig i dag?

2. Læg mærke til dine reaktioner

En vigtig pointe

Dine søskenderelationer er ikke bare fortid.

De lever videre i:

Afslutning

“Jeg troede, det bare var sådan jeg var… men måske er det noget, jeg har lært.”

Når du forstår dine mønstre, får du mulighed for at gøre noget nyt.

Psykologhjælp til relationer og gamle familiemønstre på Frederiksberg

Relationen til vores søskende kan sætte spor langt ind i voksenlivet.

Mange forbinder angst med tanker.
Men for mange starter det et helt andet sted:

Hvorfor reagerer kroppen sådan?

Kroppen er tæt forbundet med vores tilknytningssystem – altså den måde, vi har lært at håndtere tryghed og utryghed på.

Når noget opleves som belastende, aktiveres nervesystemet automatisk.

Angst er ikke bare tanker

“Jeg prøver at tænke mig ud af det – men det virker ikke.”

Mange forsøger at håndtere angst ved at:

Tilknytning og kroppens reaktioner

Den måde, du reagerer på, hænger ofte sammen med dine tidlige erfaringer:

Hvis du har lært at lukke ned:

• du mærker mindre
• men kr

Når kroppen føles ude af kontrol

“Det værste er, at jeg ikke kan styre det.”

En af de sværeste oplevelser ved angst er følelsen af kontroltab.

Og ofte forsøger man derfor:

Hvad hjælper?

I stedet for at forsøge at kontrollere kroppen, arbejder man med:

Regulering

En vigtig pointe

Kroppen er ikke problemet.

Den reagerer, fordi noget opleves som utrygt.

Når du begynder at forstå og regulere det, der sker, kan reaktionerne ændre sig.

Afslutning

“Jeg troede, der var noget galt med mig – men måske reagerer min krop bare på noget.”

“Tag dig ikke så meget af det.”
“Du skal bare give slip.”

Måske har du hørt det før.
Men hvis det var så enkelt, havde du nok gjort det allerede.

“Jeg ved godt, jeg er for hård ved mig selv… men jeg kan ikke lade være.”

Hvad betyder tilknytning til dig selv?

De fleste kender tilknytning som noget, der handler om relationer.

Hvordan ser din indre tilknytning ud?

Når du er tryg i dig selv

Derfor er du så hård ved dig selv

Selvkritik er sjældent tilfældig.

Den opstår ofte som en måde at:

Når livet presser – bliver mønstrene tydelige

Din indre tilknytning bliver særligt aktiveret, når du mister kontrol.

“Jeg føler, jeg mister kontrollen – og så bliver jeg endnu hårdere ved mig selv.”

Her forsøger mange at:

Du skal ikke kontrollere dig selv – du skal kunne være med dig selv

Det lyder simpelt, men er svært i praksis.

“Jeg troede, jeg skulle fikse det… men måske skal jeg bare være i det.”

Sådan begynder du at ændre relationen til dig selv

1. Læg mærke til din indre stemme

“Jeg opdagede, hvor hård jeg faktisk er ved mig selv.”

Spørg dig selv:
Ville jeg tale sådan til en, jeg holder af?

En vigtig pointe

Du er ikke forkert.

“Det giver faktisk mening, at jeg reagerer sådan.”

Dine mønstre er opstået af en grund.
Men de kan ændres.

Afslutning

At arbejde med tilknytning til dig selv er ikke en quick fix.

Men det kan ændre:

Klar til at møde dig selv med mere forståelse?

Hvis du kan genkende dig selv i den indre hårdhed, behøver du ikke stå alene med den. Vi hjælper dig med at forstå dine mønstre og skabe en mere tryg og støttende relation til dig selv. 

At være pårørende til en person med misbrug kan være en meget belastende og ensom situation.

Når misbruget begynder at fylde hele livet

Når et menneske, man holder af, har et misbrug, påvirker det ofte hele relationen.

Mange pårørende opdager gradvist, at de begynder at tilpasse sig misbruget. Det kan være, at du:

Skam og skyld som pårørende

Noget af det, mange pårørende kæmper mest med, er skam og skyld.

Måske kan du genkende tanker som:

Når man begynder at tilpasse sig misbruget

Nogle pårørende oplever på et tidspunkt, at de næsten ubevidst er kommet til at indrette deres liv omkring misbruget.

Følelser mange pårørende genkender

At være pårørende til en misbruger kan vække mange forskellige følelser.

Mange oplever blandt andet:

Når misbruget begynder at påvirke dig selv

Over tid kan belastningen ved at være tæt på et misbrug begynde at påvirke ens egen trivsel.

Det kan vise sig som:

Psykologhjælp til pårørende til misbrug

At tale med en psykolog kan være en måde at få støtte i en situation, der ofte føles meget kompleks.

Psykolog til pårørende på Frederiksberg

Hos Psykologerne på Frederiksberg tilbyder vi psykologsamtaler til mennesker, der er pårørende til en person med misbrug.

Når du lever tæt på et misbrug

Hvis du lever tæt på et misbrug, kan det være svært at vide, hvad der er rigtigt at gøre.

Men du behøver ikke stå alene med de tanker og følelser, situationen vækker.

For mange forestiller sig tiden efter en fødsel som en særlig og lykkelig periode. En tid fyldt med nærhed, kærlighed og glæde over det nye barn.

For nogle bliver det også sådan.

Hvad er en efterfødselsreaktion?

En efterfødselsreaktion er en psykisk belastningsreaktion, som kan opstå i tiden efter en fødsel.

En stor overgang i livet

At blive forælder er en af de største overgange i et menneskes liv.

Mange føler sig alene med en efterfødselsreaktion

En af de sværeste ting ved en efterfødselsreaktion er ofte følelsen af at stå alene.

Psykologhjælp ved efterfødselsreaktion

Samtaler med en psykolog kan give et trygt rum til at tale om de tanker og følelser, der fylder efter fødslen.

En psykolog kan blandt andet hjælpe med:

Psykologhjælp ved efterfødselsreaktion på Frederiksberg

Hvis tiden efter fødslen er præget af tristhed, uro, angst, skyldfølelse eller en oplevelse af ikke at kunne finde fodfæste i den nye situation, kan de